Stor forskel på kompost

Mikroskop (1)
20. januar 2021

Den strukturforbedrende effekt af kompost er vidt forskellig.

Computeren snurrer og mikroskopet er tændt. Jeg ser på kompost. Jeg tæller: bakterier, flageller, amøber, ciliater. Og måler på svampe: bredde og længde, stabile som ustabile. Svampene er vigtige for den strukturende forbedrende effekt. Ingen svampe, sporer og hyfer, - ingen effekt i forhold til at binde jordens partikler sammen til en blivende konstant krumme.
Kompost er kulstof. Og kulstof højner jordfrugtbarheden. Men lige så vigtig er det at se på det liv, komposten indeholder. Svampe/bakterie-forholdet i komposten skal være så højt som muligt for at bidrage positivt til jordens struktur.

Bakterier er der nok af i dansk landbrugsjord. Det er de stabile kæder af kulstof, som svampene indlejrer i sig selv, vi har brug for til at holde jordens struktur, så den fungerer som en svamp, både i forhold til vand og næringsstoffer. Livet i komposten påvirker jorden og dens dyrkningssikkerhed.
Kompostens organiske materiale og dennes kulstof/kvælstof-forhold, sammen med mængden af vand og antal vendinger, påvirker komposteringsprocesserne og slutresultatet.
Have/park-kompost lavet her gennem vintermånederne på affaldscentrene, har overrasket mig positivt. Jeg kan se på arterne af mikroleddyr, at der har været ilt nok til processerne, at komposten har fået lov til at nedkøle langsomt og dermed givet tid til svampenes indtog.

Kontakt for mere info

Erik Kristensen

Planterådgiver

Erik har orlov til 1. november 2024

Jord er min passion, og jeg har forstand på gødning og dyrkning i teori og i praksis. Samspil er min indgangsvinkel, og helheden mit mål. Jeg medvirker gerne ved strategimøder, og har god erfaring med holdninger som udviklingsfaktor. Fra april er jeg med sikkerhed at finde i marken, hvor jeg formidler min spidskompetence: biologisk indsigt.

Specialer:

- Jordbearbejdning
- Klima og klimahandlingsplaner
- Grovfoder
- Korn/frø
- Næringsstoffer

Luk (Esc)