Alle rodukrudtsarter hæmmes ved at der gennemføres en fuld gennemskæring lige efter mejetærskerhøst. Jo før jo bedre. Agertidsler, agersvinemælk og følfod kan hæmmes ved denne ene behandling. Kvik kræver især på sandjord gentagne behandlinger hen over efteråret.
Agertidsler og Agersvinemælk kan rammes med en fuld gennemskæring umiddelbart efter høst. Både tidsler og svinemælk går i dvale henover efteråret og derfor er yderligere jordbehandling uden virkning. Er de to arter problemet så kan jordbehandling med fuld gennemskæring afsluttes med en efterafgrødesåning så jorden igen dækkes.
Er tidselproblemet betydende vil en dyb gennemskæring med 20 cm pløjedybde svække tidsler meget. Det giver en dyb beskadigelse af tidslernes lodrette rødder. Efterfulgt af efterafgrøde såning. Denne teknik er især velegnet på lerjord hvor tidselproblemer er størst.
Agersvinemælk hæmmes med en fuld gennemskæring – gerne skrældpløjning - i 10 -15 cm der stopper væksten af de mange rosetter der ikke har blomstret. Efterfulgt af en efterafgrøde.
Skal marker med mange agersvinemælk udlægges med kløvergræs skal såning af udlæg ske efter høst. Svinemælk spirer ikke om efteråret. Ved forårsudlæg vil svinemælken udkonkurrere udlægget.
Følfod er også mere eller mindre i dvale om efteråret. Følfod forekommer ofte kun i pletter og derfor kan anbefales en fræsning kun i pletterne, så følfod ikke spredes på hele arealet.
Kvik har betydelig vækst hen over efteråret og derfor kan man med udtørrings og udsultningsstrategier hen over efteråret bekæmpe kvik.
Kvik kan også på især lerjord hæmmes meget af en fuld gennemskæring umiddelbart efter høst.
På sandjord er tærsklen for kvik meget mindre. På sandjord kan kvik hurtig opformeres og medføre stort udbyttetab. Oftere er man nødt til regelmæssigt at have et efterår hvor kvik bekæmpes på sandjord.
Bemærk at før bælgsæd er det gunstigt at bekæmpe rodukrudt. Dels fordi rodukrudt opformeres meget i bælgsæd men og fordi bælgsæd er selvforsynende med kvælstof.
Kjeld Forsom
Planterådgiver
Over 25 års erfaring med udvikling af økologisk landbrug. Min målsætning er at højne og stabilisere udbytteniveauet i økologisk plantedyrkning ift. ressourceforbrug. Dialogen med den enkelte landmand er vigtig for udviklingen af nye idéer, der kan drive økologien fremad. Jeg har i de seneste år også arbejdet på projektbasis med emner som rodukrudt, kartoffeldyrkning samt dyrkning og kvalitetssikring af konsumkorn.
Specialer:
- Kartofler
- Konsumkorn og -frø
- Rodukrudt
- Grovfoder
