Køernes mineralbehov

Hvornår har du sidst udfordret dig selv eller din rådgiver på køernes mineralbehov? Lytter du til sælgeren fra mineralfirmaet? Får du en specielt blandet gårdmineral specifikt til dine køer? Er alting lettest, hvis det hele bare er i en sæk? Eller må der godt bruges fem minutter på at veje mængderne af selv? Er udgiften til mineraler noget du forholder dig til?

Alle disse spørgsmål er relevante. Og det er de, fordi der bør komme mere fokus på overforsyning af mineraler til malkende køer. Både for pengepungens skyld, men også fordi der i forsøg fra Thorben Krüger, SEGES er fundet niveauer af bl.a. kobber i leveren på slagtede køer, der var så høje, at de var tæt på giftige for ca. 30 % af køernes vedkommende.

Økologiske køer er heldige på mange fronter. En af disse er deres græsbaserede fodring, både vinter og sommer. Kløvergræs, om det er friskt eller ensileret, indeholder nemlig langt de fleste mineraler til køernes behov. Og er man i den situation, at ens kløvergræsensilage kommer fra sunde jorde, hvor man har gjort en indsats både for urteblandinger, men også ud fra jordprøver, for at opfylde behovene, så er man altså rigtig langt i forhold til køernes behov. Man kan i rigtig mange tilfælde nøjes med en lav mængde typemineral, lidt salt og måske lidt kridt.

Man skal dog ikke hovedløst beslutte sig for, at nu vil man ikke bruge mineraler mere. Start med at få taget mineralstofanalyser, inkl. selen, af din ensilage – det hele – ikke bare 1. slæt. Så er man altså langt. Og ja. Sådan en analyse koster lidt mere, end en normal NIR-analyse. Men hvis du ud fra den viden, du får kan skære din udgift ned fra 400 kr. pr. årsko til 200 kr. pr. årsko ved at skifte til en type mineral, og samtidig komme ned i mængde, er de penge hurtigt tjent hjem igen.

Vær kritisk. Det betaler sig.