Gradueret udsæd har også relevans for økologer

Gradueret Udsæd
3. marts 2021

Der sker meget indenfor ”digital planteavl” i disse år, og man kan sommetider blive forpustet. Med forskellige styringsprogrammer til computer og mobiltelefon, så har der aldrig før været så mange muligheder for planlægning og analyse af planteavlen. Der kan fx nævnes cropmanager, cropsat og farmtracking som konkrete værktøjer, og analyserne omhandler sygdomsprognoser, udbytteprognoser og vandingsbehov. Disser værktøjer har så kunnet genere datafiler til kalkspredere og gødningsspredere, som vi fx kender fra gradueret kalkning. Hertil vil fremtiden nok kun bringe flere områder, hvor billederne kan bruges til at analysere markerne for forskellige udfordringer eller stadier.

I økologien har mange af disse redskaber måske ikke fået den store gennemslagskraft, da dataene primært har baseret sig på satellitbilleder, bortset fra fx i forbindelse med kalkning, hvor det er GPS-jordprøver, der danner datagrundlag. Problemet med satellitbillederne har omhandlet, at der har været uklarhed omkring, hvorvidt fx ukrudt eller udlæg i bunden af en afgrøde påvirker resultaterne.

Og hvorfor så nævne det for jer?

Jo, jeg tror at gradueret udsæd ved såning, hvor man fordeler udsæden ud fra jordbonitet, har en stor relevans og potentiale i økologisk planteavl. Vi kender alle udfordringen med dårlig fremspiring på bakketoppe eller på lerpletter. Her kunne det jo være oplagt for økologer at kigge i den retning, da fremspiringen har stor betydning for selvfølgelig udbytte, men også i forbindelse med ukrudtskonkurrence. Konkret handler det om, at der fx udføres EM-38 målinger på markerne, som så vil fortælle om jordens ledningsevne og sammensætning hen over markfladen. Disse data kan så uploades til markdatabasen, hvorfra der kan udarbejdes udsædskort - præcis som vi kender det fra GPS-kalkning. Dette kort kan udlæses til USB-stick og overføres til traktor og såmaskine, hvis altså man har rette udstyr. Det betyder, at udædsmængden vil blive nedsat på steder, hvor boniteten er forholdsvis sandet og omvendt vil den blive øget på lerpletter.

Jeg er overbevist om, at det vil kunne gøre gavn!

Kontakt for mere info

Niels-Kristian Knudsen

Planterådgiver

Efter min uddannelse til landmand, har jeg læst til agrarøkonom hos Jordbrugets Uddannelsescenter i Aarhus. Jeg har siden 2016 arbejdet som driftsleder på et kvægbrug, kun afbrudt af militærtjeneste.
I 2020 blev jeg uddannet jordbrugsteknolog med speciale i planteproduktion. Jeg har sideløbende med studiet været sagsbehandler i Landbrugsstyrelsen.

Specialer:

- Grovfoder
- Plante-IT (Mark Online og FarmTracking)
- Gødning
- Maskinøkonomi

Luk (Esc)