Bælgsæden skal prioriteres højt ved vanding

Bælgsæd
30. juni 2021

De fleste steder er det ved at være rigtig tørt, især på de lettere jorde, hvis der ikke er vandet.

Tidlige såede ærtemarker skal fylde bælgene nu og lupin og hestebønner blomstrer og er ved at sætte bælge. Det mest kritiske tidspunkt for vandmangel er omkring blomstring, hvor bælgene skal dannes, mens vandmangel senere resulter i for små frø.

Af de tre bælgplanter er hestebønner mest såbar overfor vandmangel. Den smider blomsterne, og dermed kommer der til at mangle bælge. Lupiner er mindre tørkefølsomme end hestebønner, men betaler også godt for at blive vandet. Så kan du vande, skal du også vande lupiner. Lupiner der har været tørkeramt, vil kunne skyde igen, når der kommer regn – især de forgrenende typer, men det vil resultere i et endnu senere modningstidspunkt.

Billedet viser ærter sået sidst i marts, og der skal vandes nu.

Kontakt for mere info

Lisbeth K. Knudsen

Planterådgiver

Jeg har arbejdet som rådgiver inden for økologisk planteavl i over 12 år. Forinden har jeg været landbrugslærer i 14 år. Jeg brænder for økologien og for at formidle viden. Jeg forsøger altid at give en aktuel, brugbar rådgivning, og lægger mig i selen for at følge op på tingene, så kunderne altid får et svar. Jeg ser en stor værdi i erfaringsudveksling økologer imellem, og ønsker at medvirke til at udbygge netværket mellem dem.

Specialer:

- Naturtjek
- Grovfoder og salgsafgrøder
- Omlægning og autorisation
- EU-støtteordninger og økologiregler
- Tværfaglig rådgivning

Luk (Esc)