Undgå ”bremsespor” i græsmarken – slæbeslanger skal være slæbeslanger og ikke ”luftslanger”

Undgå Bremsespor
14. maj 2020

Husk at få rørt gyllen ordentligt op og få slæbeslanger helt ned til jordoverfladen. Alternativt få gyllen nedfældet. En anden mulighed kunne være udbringning med gylleudlægger. Det giver mulighed for en tidligere gylleudbringning, også i våde år. En gylleudlægger laver minimale trykskader. Desværre er der kun få maskinstationer, der tilbyder denne mulighed.

Det våde forår har medført, at gyllen er blevet bragt sent ud i år. Det har en del steder gjort, at der nu ligger udtørrede gyllestrenge i græsmarken. Det fremmer ikke ædelyst til græsset, og i ensilagen kan der udvikles sporer. Især tyk kvæggylle og udbringning med slæbeslanger, der ikke har været tæt nok på jordoverfladen, har givet problemer. Her kunne det have hjulpet, hvis slæbeslangerne rent faktisk fik lov at agere slæbeslanger, så gyllen lægges mere ud ved græssets rødder og ikke oppe i luften.

Kontakt for mere info

Luk (Esc)