Skårlægning af lupin - hvornår?
19. august 2020
Behov for skårlægning af lupin er normalt kun udtalt i forgrenede sorter af smalbladet lupin. Og i et år som i år kan det ende med at være mindre relevant, da det varme vejr i første halvdel af august har skubbet rigtigt meget til modningen af smalbladet lupin. Men der kan være store regionale forskelle, sortsforskelle og bare forskel fra mark til mark.
Vurdering af tidspunkt for skårlægning i lupin er en udfordring. I en forgrenet lupinsort er det bælgene på hovedskuddet og 1. ordens sideskud, man skal tage hensyn til, og man kan skårlægge, når disse bælge er skiftet fra grøn til brunlig farve, hvor de samtidig bliver mere sprød i bælgen frem for sej. De må dog ikke være helt høstklar, for så skal man hellere tærske direkte.
De umodne bælge på 2. og evt. 3. ordens sideskud skal under alle omstændigheder ikke regne med bliver til et udbytte.
For at få nedvisnet ukrudt m.v. i lupinafgrøden er 1-2 dage på skår tilstrækkeligt, men for at få udtørret lupinplanterne og de grønne sideskud, skal man bruge 7 – 10 dage på skår, så det kræver at man har en god lang periode med stabilt vejr.
Ved skårlægning om morgenen med dug i afgrøden kan man modvirke at de mest modne bælge evt. knækker af. Det er også vigtigt at der er en pænt plantetal af lupin og evt. hvede, så der er stub-mængde nok til at løfte skåret fra jorden.
Skårlægning i hestebønne er normalt ikke relevant, da planterne ikke er tvemoden som lupin og bælgene er mere stabile hen over høsten. Desuden er plantetallet er dermed stubmængden så lav, at et skår ikke kan bæres op fra jorden.
(1. ordens sideskud er alle sideskud, der sidder på hovedstænglen, men 2. ordens sideskud sidder på 1. ordens sideskuddet osv.)
Kontakt for mere info
Michael Tersbøl