”Hjemmesepareret” gylle er en interessant teoretisk idé

Hos forskellige biogasanlæg er man allerede i gang med at undersøge mulighederne for at lave såkaldt ”designergylle”.

Idéen i designergylle bygger på teorien om, at næringsstofferne placerer sig forskelligt i en gylletank. Fx vil fosfordelen ofte bundfældes over tid, mens kvælstof og kalium fordeler sig mere jævnt i tanken, selvom den ikke er omrørt.

Idéen vandt frem, da man i visse egne af landet kan have udfordringer med fosforlofterne, og derfor gerne vil kunne styre sammensætningen af gyllen. Omvendt vil man kunne bruge gylle fra bunden af tanken med højere fosforindhold på marker eller afgrøder med øget behov for fosfor.

På biogasanlæg udføres denne udskillelse ofte lidt mere teknisk gennem forskellige systemer, som kan udtage gyllen i forskellige højder i en tank.

Eksempel på sammensætning efter adskillelse i tre fraktioner:

• Øverst i tank: 4 kg. N, 0,5 kg. P og 2,5 kg. K pr. ton gylle.
• Midten af tank: 4,5 kg. N, 0,7 kg. P og 2,6 kg. K pr. ton gylle.
• Bunden af tank: 5 kg. N, 1,0 kg. P og 2,7 kg. K pr. ton gylle.

Som økolog kan det selvfølgelig være interessant at modtage gylle direkte fra sådan et biogasanlæg, men spørgsmålet er også, om man vil kunne separere derhjemme i fx to dele?

Teorien er, at man suger den øverste del af gyllen fra en u-omrørt tank over i en tom tank. På denne måde burde man teoretisk kunne lave to typer gylle hjemme på ejendommen, henover en vinter, men om det er gangbar i praksis vides desværre ikke.