For lidt vand giver for lidt mælk
4. juni 2020
Malkekøer har stort vandbehov med op til 100 liter om dagen og på varme dage kan det komme højere op. Sørg for, at der er store drikkekar med fri drikkeoverflade nok med central placering, og at der er plads nok ved vandkarret med mindst 10 cm. pr. ko.
I en besætning med 300 køer giver det 30 m. plads rundt om drikkekar. Så flere kar er nødvendigt. Adgang til drikkevand bør være placeret tæt på den græsfold, som køerne græsser. Ideelt set højest 200 meter. Store aflange kar med plads til mange køer ad gangen er det bedste, og husk, at arealet rundt om drikkekarret er højere og godt drænet, samt højere end øvrig jordoverflade, så det ikke bliver til et mudderhul.
Vandtrykket på vandledningen skal være højt, så drikkekar fyldes så hurtigt som muligt. Husk rengøring af karret, og tjek at der altid er fyldte kar, så det ikke går som på billedet.
Kontakt for mere info
Søren Lykke-Jensen