Bæredygtighed i fokus!

Bæredygtighed
7. august 2020

Overvejer du at få lavet en bæredygtighedsanalyse på din bedrift, så kan vi hjælpe dig!

Bæredygtighedsværktøjet RISE er efterhånden brugt af mange. Det er dog langt fra alle, der helt har fanget hvad meningen er med en bæredygtighedsanalyse og hvordan man kan bruge den.

I et RISE-forløb kommer man igennem 10 områder, hvor man kan arbejde med bæredygtighed. Klimavenlighed er et meget anvendt ord i tiden, hvilket også er et vigtigt emne, men når der tales om bæredygtighed er det vigtigt også at se på hele billedet. Det er netop det man kan med en RISE.

Når analysen er foretaget, er det selve handlingsplanen, som også udarbejdes i forbindelse med en RISE, der er kernen til at arbejde med bæredygtighed på bedriften!

Ud fra de lavest scorende områder kan man sammensætte en handlingsplan, så den passer til den enkelte bedrifts muligheder og interesserer.

Det behøver ikke være de helt store tiltag, der sættes i gang for at øge bæredygtigheden på bedriften. Ofte er det biodiversitet, som bedriften får en lav score for og her kan små tiltag som at bygge et insekthotel af marksten have en effekt på scoren. Desuden handler det også ofte om at man er bevidst om hvilke naturtyper man har på sin bedrift og hvordan man bedst er med til at fremme dem. Et naturtjek eller en snak med en naturrådgiver kan derfor også være med til at forbedre scoren for biodiversitet.

Interesseret i at høre lidt om pris og erfaringer med RISE som værktøj, så kontakt os for at få et uforpligtende tilbud eller bare en snak om dine muligheder.

Er du nyomlægger og fuldt omlagt i 2018 eller 2019, så har vi et ekstra godt tilbud til dig, da vi har mulighed for at supplere prisen med et projekttilskud!

Kontakt for mere info

Tina Bøje Clausen

Luk (Esc)