Aktuelt nyt fra forsøg med hvid lupin i Danmark
19. august 2020
Hvid lupin af sorten Frieda, som er en tysk sort er med i forsøg her i Danmark i år. ØkologiRådgivning Danmark prøver at følge dens vej mod høst i nogle høstparceller, som er anlagt nogle steder i Danmark. Spørgsmålet er om den når at blive moden.
Indtryk fra besøg i parceller den 12. august viser, at sorten forsat står rigtig fint. Men den er stadig meget grøn i både stængler, blade og bælge.
Det meget tørre og solrige vejr med høje temperaturer fremskynder forhåbentlig modningen af sorten, så den kan høstes inden det bliver alt for sent på året. Billedet herunder viser to bælge som er lukket op af hhv. Frieda og sorten Primadonna, som er en tidligere sort. Primadonna er ved at have hårde og modne frø, mens Frieda stadig har grønne og ikke udviklede frø.
Næste opdatering 16. september 2020
Kontakt for mere info
Søren Lykke-Jensen