Leverikter kan undgås

Smittefaren er stor for de græssende dyr. Den store leverikte sidder nemlig som små halelarver på græs og planter, og optages sammen med græsset, når køerne afgræsser arealerne.

Udviklingen fra larve til voksen leverikte sker i dyret, og faktisk kan leverikten leve i sin vært en del år afhængig af dyretype. Imens leverikten befinder sig i denne vært, vil den producere titusindvis af æg dagligt, som kommer ud med afføringen. Æggene klækker til endnu et larvestadie, der borer sig ind i pytsneglen, der fungerer som mellemvært. I sneglen opformeres hundredvis af nye halelarver, der sætter sig på græsset, og leveriktens livscyklus fortsætter.
Ændrer dyrene adfærd, taber de sig på trods af tilgængeligt foder, falder mælkeproduktionen, forringes reproduktionen og/eller er der problemer med diarré, så er det tid til at undersøge, om det kunne være den store leverikte, der volder dyret problemer.
Man kan faktisk godt forebygge infektionen. Da pytsneglen lever nær vand, vil smitterisikoen være størst i fugtige områder. Ved at afhegne arealer, der er oversvømmede samt grøfter og arealer omkring åer, vil risikoen for smitte mindskes.