Schweiz: Små bedrifter og store tanker

Økologi, schweizisk orden og en stinkende heden var på menuen, da ØkologiRådgivning Danmarks Thomas Vang Jørgensen i sidste uge deltog i Cross Visits i Schweiz. Cross Visits er et uddannelses- og vidensdelingsprogram for økologirådgivere i hele Europa, og folk fra syv forskellige lande deltog i de tre dage, som besøget i Schweiz bød på.

Alle, som kender til værtsnationen, ved, at landbrug fungerer på en helt anden måde dernede, end den gør herhjemme, og gennemsnitsstørrelsen for et økologisk landbrug er 25 hektar – fire mere end de konventionelle ditto.

De schweiziske landmænd har også nogle helt andre forudsætninger, afregninger og tilskud, for selvforsyning er en stor politisk prioritet. Alligevel er der mange ting, som Thomas Vang Jørgensen mener, der er værd at bide mærke i.

”Vi kommer jo ikke til at have små landbrug i Danmark igen, men det var alligevel interessant at se, hvad det gav af muligheder. Dyrenes biologi og behov var i langt højere grad tilgodeset, og de havde bedre forudsætninger for at arbejde mere med biodiversitet i de små marker,” siger han og uddyber:

”Kompost fylder rigtig meget i økologisk produktion dernede, og så besøgte vi en landmand, som striglede sin hvedemark ni gange. Det er nærmest utænkeligt og umuligt herhjemme.”

Jordforsøg med langt lys

Det økologiske forskningscenter i Schweiz hedder FiBL, og her kører verdens nok ældste sædskiftesystem-forsøg på 45. år. Forskerne undersøger jord, udbytter og afgrøder ved henholdsvis 0,7 og 1,4 dyreenheder per hektar – og i et biodynamisk, et økologisk og et konventionelt dyrkningssystem.

Den biodynamiske dyrkning har klart mest kulstofindhold i jorden, mens økologien ligger i midten og det konventionelle system til sidst. Ved de 0,7 dyreenheder husdyrgødning er der ingen opbygning af kulstof – kun forbrug i forskellige tempi. Ved den større tildeling ser vi kulstofopbygning – og klart mest i det biodynamiske system.

”Det virkelig interessante ved det her er, at kulstofopbygningen i den biodynamiske dyrkning først begyndte at rykke fra økologien for alvor efter 21 år. Altså 21 år. Det er jo ret tankevækkende, når de fleste af vores forsøg herhjemme har en levetid på fem år, hvis vi er heldige. Vi risikerer at misse en masse vigtig viden,” siger Thomas Vang Jørgensen.

Frugter og solceller

Diskussionen om dansk frugt og grønt kommer jævnligt op, mens gartnerier og producenter lukker ned. I Schweiz trives produktionen i bedste velgående, og de besøgende kunne se både kirsebærlunde med fint net over og æbleplantager under solceller.

”De har jo masser af energi fra vand- og atomkraft, men ikke så megen landbrugsjord, og derfor må solceller ifølge loven ikke mindske afgrødeproduktionen per hektar. Det var interessant at se solceller integreret med frugtproduktion – og mærkelig at se tagrender på solceller. Men de får naturligvis også noget større regnskyl,” fortæller han.

Nogle helt andre forudsætninger

Turen bød også på tre besøg på bondegårde, og her er der flere ting, som Thomas Vang Jørgensen fandt meget bemærkelsesværdige. Eksempelvis økonomien, sædskifterne og brugen af kompost.

”Det er svært at købe et landbrug i fri handel hernede, og her kan priserne godt være to-tre gange højere end de danske – og væsentligt mindre i en familiehandel. De får til gengæld meget høje priser for deres produkter og svimlende beløb i tilskud – som til gengæld bortfalder, når du bliver 65. Det giver en anden dynamik,” forklarer han og fortsætter:

”De har selvfølgelig også nogle helt andre sædskifter, og de bedrifter, vi så, havde alle rækkeafgrøder som kartofler eller græskar. Det fjerner problemer med rodukrudt – men det er jo ikke ligefrem gavnligt for kulstofindholdet. Her tror jeg, at deres brug af kompost spiller en vigtig rolle.”

Herudover beretter han om striber med honningurt langs kartoflerne for at tiltrække rovinsekter, sensorer til at styre vanding og hvede med stak – for at afskrække vildsvin.

Kom med komposten

Thomas beretter begejstret i øst og vest, men det er alligevel hele tiden komposten, han vender tilbage til. Det er hér, de store forskelle ligger, og han ser et kæmpe potentiale i at arbejde mere med kompost herhjemme for at forbedre jordfrugtbarheden.

”Vi har biodynamikere herhjemme, som på 30 år har forvandlet strid sandjord til rigtig god og frugtbar jord med kompost. Vi ved, det virker, og tilgangen i Schweiz er rigtig interessant,” siger han og uddyber:

”Vi besøgte eksempelvis en landmand, som havde et anlæg, der komposterede grøntaffald fra 1.000 husstande i lokalområdet. Et system, han selv var en meget stor del af. Det gav næringsstoffer, bedre jord og et tættere forhold til de mennesker, hvis affald han omsatte. Det er tankevækkende.”