Nyt redskab viser prisen for højere kalvevelfærd

”Ja ja, det lyder meget godt – men hvad koster det?”

Det er måske det spørgsmål, der først bliver stillet, når landmænd skal træffe valg om alternative tilgange, og det spørgsmål har været ret svært at svare på, når det kommer til at have ko og kalv gående sammen. Indtil nu, i hvert fald.

ØkologiRådgivning Danmark, ICOEL (Innovationscenter for Økologisk Landbrug, red.) og SAGRO har nemlig udviklet et støtteværktøj til en af de store beslutninger i mælkeproduktionen; nemlig hvad koster det at holde kalven knyttet til en voksen i længere tid.

”Det her er et godt redskab til at tale med landmanden om mulighederne. De kan måske se, at kalvene er rigtig glade i de her systemer – men det kan være meget svært at overskue de økonomiske konsekvenser af det,” fortæller Birgitte Kjemtrup Høyer fra ØkologiRådgivning Danmark.

Hun er kvægrådgiver og ekspert i kalve, og hun er medudvikler af værktøjet.

”Der er rigtig mange muligheder for at opnå fordelene ved at have dyrene sammen, og med vores redskab har du mulighed for at se på økonomien i de fire mest gængse tilgange til ko og kalv sammen,” tilføjer hun.

Maja Bertelsen fra ICOEL er Ph.D. i ko-kalv og er tovholder på projektet, mens Christian Jacobsen fra Økonomi & Strategi i SAGRO har leveret de økonomiske data.

Et svært regnestykke

I landbrugets verden af komplekse regnestykker ligger ko og kalv-regnskabet helt i top, for der er ekstremt mange faktorer, som spiller ind. Synlige som usynlige. Mælkepriser, strøelse, arbejdsløn er blandt de mere synlige faktorer, mens kalvenes sundhed og tilvækst - og dermed hurtigere vej til selv at producere mælk - kan være sværere at kvantificere. Dyrevelfærden bliver også honoreret hos nogle mejerier – men ikke hos andre.

”Der er flest penge i at sende mælken direkte til mejeriet og passe kalven selv, men der er mange andre overvejelser, der gør regnestykket mere mudret. Koen er den bedste til at passe kalve, og lykkes du med det, får du nogle stærke, sunde dyr, som giver en masse positive effekter,” fortæller Birgitte Kjemtrup Høyer.

Værktøjet har indbygget en række formler, som kan konkretisere udgifter og fordele i systemet med udgangspunkt i dine tal, så du kan træffe dine beslutninger på et oplyst grundlag.

”I regnearket har vi arbejdet med en tanke om, at du ikke skal bygge nyt. At du kan sætte dyr ind i en eksisterende bygningsmasse. Personligt mener jeg også, at du skal prøve systemet – eller flere – af, før du investerer. For der er stor forskel på kravene til indretning efter tilgang – og måske kan du ikke lykkes med det,” tilføjer hun.

Succes kræver dygtighed

Birgitte Kjemtrup Høyer har stor erfaring med at rådgive om ko og kalv sammen, ammetantesystemer og forskellige hybrider, og hun fortæller, at der er meget stor forskel på resultaterne.

Nogle oplever en markant nedgang i kalvedødeligheden, mens andre opnår den stik modsatte effekt. Det hele handler om tilgangen til kalvene, fortæller hun.

”Skal du lykkes med det her, skal du prioritere kalvene. Når de er sammen med en voksen ko, er de udsat for et større smittepres alt andet lige. Derfor kræver det, at du har respekt for fagligheden i kalvepasning, og at tiden, du sparer på at blande mælk og vaske skåle, bliver brugt på at observere kalven. At du kan tyde rynkerne omkring øjnene og ørernes placering,” fortæller hun.

Værktøjet er for alle mælkeproducenter, som er nysgerrige på, hvad det vil koste at lade ko og kalv have mere kontakt. Økologer som konventionelle.

”Faktisk er det her lettere at implementere i konventionelle systemer, hvor dyrene ikke skal på græs,” slutter hun.