En jordnær dag om regenerativt tænkning

Økologisk Landsforening, ØkologiRådgivning Danmark og Naturmælk har nemlig samlet et udsnit af de folk, som kan påvirke udbuddet såvel som efterspørgslen på varer, der er fremstillet med regenerative metoder. Derfor er vi en sjov blanding af folk og fagligheder samlet. De, som arbejder med ånden og hånden, med bordet og med ordet.

Dagens første indslag er fra Paul Holmbeck fra IFOAM, som giver os en status på både økologiens udvikling og det regeneratives fremkomst, udfordringer og muligheder. Den regenerative tilgang er lige nu et sårbart sted på grund af manglende definitioner og certificeringer på den ene side – og store virksomhedsinteresser på den anden.

Det er nemlig lige nu for let at rebrande sin virksomhed som regenerativ, selvom man er dybt degenerativ, og en seriøs mærkningsordning som ROC er en kærkommen tilføjelse til feltet.

”For de store virksomheder er det regenerative stadig lidt for tynd is at bevæge sig ud på. Der er lige nu dårligt selskab, risiko for greenwashing-anklager og alt muligt andet at forholde sig til,” forklarer Paul Holmbeck og dog fremhæver virksomheder som Carlsberg, der tager dagsordenen seriøst – uden at have et endeligt facit.

Omvendt værdikæde og landbrug på hovedet

Den næste taler er Morten Storm Overgaard fra Restaurant Moment, som ligger på Djursland. Restauranten tiltrækker kunder, talenter og opmærksomhed fra hele kloden, og Morten og hans hold har modtaget roser og priser i et væk i de senere år. Blandt andet den grønne Michelin-stjerne, som gives for en bæredygtig tilgang – og den virker til at være fuldt fortjent.

Moment er nemlig ekstremt drevet af et bæredygtighedsfokus, og såvel menu som bygning er udtænkt ud fra mindst muligt slid på de planetære grænser. Det er nemlig dem, som er fokus i restaurantens tilgang, og det er meget konkret og målbart – og ikke en relativ størrelse, som kan forplumres, fortæller han.

Arbejdet betyder konkret, at værdikæden skal vendes om. At udbuddet skal diktere efterspørgslen og ikke omvendt.

”Moment peger på øjeblikket. Dét, der er der lige nu. Kokken kan ikke selv vælge, hvad han vil arbejde med – det er råvaren, som dikterer menuen. Vi vender værdikæden om,” forklarer han og sætter ind med et sidste budskab:

”Man skal droppe ideen om at give folk, hvad de vil have. Vi skal turde at mene noget, og vi skal holde fast i det, vi mener er rigtigt.”

Selv Naturmælksproducenterne virker benovet over Morten og Moment, og flere nikker anerkendende til stedets gennemførte tilgang.

”Det er fandeme godt nok idealisme, der vil noget,” bemærker en enkelt landmand.

Næste levende billede er endnu en idealist, nemlig Sandra Villumsen fra Farendløse Mosteri på Sjælland, og hun repræsenterer i denne sammenhæng græsrødderne i den regenerative bevægelse. På landbrugskollektivets - er det vel næsten - syv hektar arbejder hun med regenerative metoder, som hun fortæller tilhørerne om.

Flerårige og enårige afgrøder mellem frugttræerne, kødfår, høns og køer i plantagen, mikrobiel podning med kompost. Det er nogle af de ting, som Farendløse Mosteri arbejder med.

”Det kan godt tage årtier at blive egentligt regenerativ, men man kan accelerere processen med mikrobielle podninger med kompost, man kan integrere drøvtyggere, og man kan sikre levende afgrøder med minimum 18 forskellige arter,” fortæller hun og tilføjer:

”Du skal være klar på, at der altid er forandringer, at du aldrig når i mål, og at det bare bliver mere og mere komplekst år efter år.”

Ikke at der er skyggen af frustration eller fortrydelse at spore i Sandra Villumsen, når det kommer til valget om en regenerativ tilgang.

Jordfrugtbarhed – den store gevinst i lotteriet

Claus Østergaard, direktør i ØkologiRådgivning Danmark, tager ordet, og vi bevæger os ind på et bogstaveligt talt mere jordnært emne, som måske er mere ligetil for landmændene i lokalet. Nemlig jordfrugtbarhed, som i bund og grund handler om kulstofopbygning og et sundt mikroliv.

Her er flere af de regenerative principper i spil, og vigtigst i denne sammenhæng er nok mest muligt plantedække året rundt og mindst mulig jordbehandling. Claus gennemgår jordfrugtbarhedens konkrete og kontante fordele – og kommer med en række teknikker til at blive klogere på sin egen jord.

Bland andet ved at begrave et par bomuldsunderbukser i otte uger – for derefter at se, hvor omsat de er blevet af mikrolivet.

”Lykkes man med at opbygge kulstof i jorden, yder den simpelthen bare bedre – og er langt mere robust i forhold til vand og vejr. Sæt stubharven på pension, og rør kun ved jorden én gang om året – når I etablerer en ny afgrøde. Pløj i 10-12 centimeters højde i stedet for 25. Giv jorden de bedste forudsætninger – I vil ikke fortryde det,” opsummerer han.

En ny erfa-gruppe

Over Teams fortæller landmand Brian Fruergaard Roed om den mere regenerative vej, han har taget i sit landbrug, hvor han sammen med ni medarbejdere passer 400 højtydende køer og 430 hektar. Det var en forskning i koens vombakterier, som fik Brian til at overveje sin måde at gribe tingene an på.

”Jeg har skiftet min erfa-gruppe med fokus på økonomi og optimering ud med en, som har fokus på jordens sundhed. Det har været en transition fra en tilgang med to streger under - til én, som har en masse ubesvarede spørgsmål,” fortæller han.

Adspurgt om økonomien i hans drift understreger han, at han langt fra driver en gavebod.

”Jeg har mere råderum i dag, end da jeg startede, men jeg er selvfølgelig stadig nødt til at sikre en forretning – og det kan jeg. Jeg regner ikke med, at markedet kommer til at bidrage økonomisk lige foreløbigt, men jeg tror, at jeg kommer til at vinde på en bedre jord. At jeg får mere robusthed og en større grad af selvforsyning.”

En anden rådgivermodel

Sidste indslag er fra kvægrådgiver Vibeke Duckwaider fra D&K Gruppen, og hun har efter et langt liv med konventionel mælkeproduktion som fokus fået øjnene op for de problemer, landbrugssektoren og rådgiverbranchen står med - og viderefører.

Hun prøver i dag at skubbe til sine primært konventionelle kunder for at få dem i en lidt anden retning.

”Vi måler og vejer på alt i mælkeproduktionen, men vi er nødt til at løfte blikket lidt og kigge på den helhed, vi er en del af. På kloden og samfundet. I det her felt kan jeg simpelthen ikke svare på alting, og jeg skal slet ikke arbejde med tal og regnestykker på samme måde i fremtiden. Jeg skal vende rådgivningsmodellen på hovedet – og arbejde meget mere med formidling,” fortæller hun.

Dagens program er slut, og forhåbentlig har den skubbet til noget - og samlet nogle kræfter, som fremover kan skubbe lidt til udviklingen for den regenerative tilgang. Det var i hvert intentionen fra Solvejg Horst, som er næstformand i Økologisk Landsforening og tovholder for dagen.

”Vi har brug for, at alle gode kræfter inden for økologien samler sig og ser på, hvordan vi får løftet den regenerative dagsorden i Danmark. Ambitionen er, at vi ved at samle økologiske aktører fra flere led i værdikæden, som har lyst til at arbejde med de regenerative metoder i praksis, kan hjælpe med at skubbe til både udbud og efterspørgsel på fødevarer, der er dyrket på ægte bæredygtig vis. Jeg håber i hvert fald, at vi har fået sået nogle frø i deltagernes hoveder,” fortæller hun.