Status på (endnu) en særlig afgræsningssæson

Vand har også i år været på alles læber (og marker), og de store regnmængder har da også været en af de allervigtigste faktorer i forhold til, hvordan årets afgræsning er gået. Vand, vejr og bluetongue, fortæller kvægrådgiver Erik Andersen, som er en af tovholderne på Eliteafgræsning. Et projekt, der skal øge græsoptaget hos økologisk malkekvæg.

”Det har faktisk alt i alt været en okay sæson, især når vi har alt det vand i mente. Afgræsningen har været svær at styre, og alt fra rug til drivveje har lidt under regnmængderne,” siger han og fortsætter:

”Men katastrofen er udeblevet, og den landmand, som har fået mest græs i sine køer, tangerer rekorden på 2.640 kg tørstof per ko. Det har dog været et år med enorme forskelle fra egn til egn.”

Blandt andet har forskellene i nedbør og tilfælde med bluetongue varieret en hel del. Blandt de deltagende landmænd lå nedbøren mellem 700 og 1.100 mm fra 1. januar til 28. oktober.

Blå tunger og lumre efterårsdage

Selvom regnen har stået for de største panderynker, har andre uforudsigeligheder også sat præg på årets afgræsning. Bluetongue har ramt de økologiske mælkeavlere hårdt i år, og det er endnu ikke til at forudsige, om næste år kalder på en vaccine af dyrene.

Den indian summer, vi havde i september, var god for majsen – men skidt for køerne. Eller i hvert fald udbyttet, for det er landet 2,5-3 procent under, hvad forventningen var. Det forklarer Erik Andersen.

”Den ene uge i september, hvor der var ekstremt varmt og lummert, har virkelig kostet noget mælk. Køerne fik varmestress i en uges tid, og det er altså for lang tid for dem. De kan klare et par dage – eller lange perioder med tør varme som i 2018 – men ikke det her.”

Bedre held næste år

Vejr og sygdom er i sagens natur svære kræfter at styre, men der er alligevel lidt, landmændene kan gøre for at øge vinderlodderne i næste års afgræsningstombola. Erik Andersen understreger, at kernen ligger i gode, tætte afgræsningsmarker med optimal fotosyntese – og urter som cikorie og kommen. Dét, og så en god rotation af markerne.

”Dem, der bedst har kunnet tåle alt vandet i år, er de landmænd, der har ladet markerne hvile tilstrækkeligt mellem afgræsningen. Det har givet græsset de bedste forudsætninger, det har øget ædelysten, da græsset er mindre forurenet, og det har givet græsset længere rødder – og dermed marken bedre afdræning,” fortæller han – og slutter optimistisk:

”Men vi kan jo sagtens stå over for en tørke næste år.”