Planterådgiver: Læg planer for traktosebekæmpelsen nu

Et særdeles vådt år, kombineret med tidens tunge maskineri, har betydet gode vilkår for traktosen i landets marker. Det problem løses bedst lige efter høsten, fortæller planterådgiver Thomas Vang Jørgensen.

Før vi får set os om, er årets høst i hus, og det betyder, at du nu om lidt kan få gjort noget ved traktosen. Det ser nemlig skidt ud på rigtig mange marker - med komprimeret jord i køresporene og golde foragre, hvor maskinerne vender. Efter høsten er arealerne ryddet, og jorden har – forhåbentlig – mulighed for at tørre godt op, og det er det ideelle tidspunkt at sætte ind. Det fortæller planterådgiver her i ØkologiRådgivning Danmark Thomas Vang Jørgensen.

”Jorden skal være godt tør, ellers løsner den sig ikke. Når den til gengæld er løsnet, er den meget sårbar i forhold til at falde sammen igen, for du får fjernet mange af de små huller, der trods alt er i jorden. En løsnet jord, som bare ligger, falder sammen ved første store regnskyl eller endda bare let kørsel,” siger han og fortsætter:

”Derfor anbefaler vi, at du kombinerer grubning med en efterafgrøde, der hurtigt sender rødder ned i de sprækker, du får skabt i jorden. Når de har etableret sig, sker der nemlig ikke noget ved, at jorden falder sammen, eller du kører på den igen. Rødderne skaber kanaler, som de kommende planters rødder også kan bruge.”

Thomas Vang Jørgensen anbefaler en grubbesåmaskine til raps, som du sår gul sennep med. Alle korsblomstrede afgrøder er hurtige til at skyde rødder, men senneppen er de andre overlegen.

Ekstra trælst traktose-år

De store nedbørsmængder har givet hovedpiner på en meget lang række områder, og traktose er altså også et af dem. Dels opstår traktose nemmere, når jorden er våd, og bæreevnen er dårligere, og dels forstærker traktosen problemerne med vand på markerne.

Der kan nemlig ikke være meget vand i komprimeret jord, og vandet kan ikke trække ned gennem den kompakte jord. Derfor har mange foragre stået under vand i de våde tider – og det har betydet iltmangel for de planter, som trods alt har kunnet slå rod i den hårde jord.

”Det ser værre ud i år, end det har gjort før, og væksten er skidt i rigtig mange foragre. Det gør mere ondt på udbyttet end bare lidt hjulspor hist og her, og for mange kan det altså svare sig at sætte ind mod traktosen. Især hvis vi forestiller os, at vandmængderne fortsætter,” siger Thomas Vang Jørgensen.

Tænk over de tunge tryk

Traktose er et vilkår i moderne landbrug, som det er svært at komme uden om. Hvis du ikke døjer med det nu, kommer du nok til det på et tidspunkt. Især som økolog, hvor kombinationen af tunge gyllevogne og tidlige forårsmarker ofte giver jord, der virker som beton. Jordens bæreevne er nemlig helt i bund på det tidspunkt.

”Jo tungere maskiner, du kører med, desto dybere kommer komprimeringen ned. Det kan ikke løses med hverken tvillingehjul eller lavere dæktryk. Vores maskiner er simpelthen blevet for store til jordens bæreevne. Men du kan gøre noget for at begrænse skaderne,” siger Thomas Vang Jørgensen og uddyber:

”Du kan bruge din GPS til at sikre, at køresporene ligger præcist samme sted hvert år, så du begrænser det areal, du beskadiger. Er du økolog, kan du også køre med en mindre gyllevogn – selvom det giver mere arbejde. Traktosejord har så mange problemer i forhold til frugtbarhed, vand og klimagasser, at det kan betale sig at begrænse omfanget.”