Gode takter i markedsrapporten
Økologisk Markedsrapport 2024 er nu landet, og med dugfriske forbrugerdata er der grund til forsigtig optimisme, hvis man er økologisk landmand. Forbrugerne er nemlig på vej tilbage.
De seneste års økonomisk uro har ikke været gode for økologien, for den dalende købekraft har sat dybe spor i efterspørgslen på økologi blandt forbrugerne. Mens børnefamilier og ældre par uden hjemmeboende børn holdt godt fast, var mange andre forbrugere, som måske var på vej ind i de økologiske vaner, hurtigere til at spare meromkostningerne i det daglige.
Det lader, 7-9-13, til, at bunden blev nået for et stykke tid siden, og på de fleste områder er der positive takter at spore. Forbrugerne er på vej tilbage, eksporten er stigende, og foodservice har stor vækst.
”I landbruget er det efterspørgslen, der dikterer udbuddet, og det er naturligvis virkelig glædeligt, at forbrugerne igen langer flere økovarer i kurven. Det har været hårdt at opleve de seneste års tilbagegang, og det har bestemt ikke været sjovt at opleve økologer omlægge til konventionel produktion,” siger Claus Østergaard, direktør i ØkologiRådgivning Danmark, og tilføjer:
”Nu skal vi forhåbentlig snart til at byde flere velkommen i folden igen.”
Fremtiden er økologisk
Et gennemgående tema i markedsrapporten er vigtigheden af, at økologiens gode budskaber og historier bliver foldet ud og gentaget. Igen og igen. Økologien har nemlig gode svar på mange af de store dagsordener, som ruller ind over samfundet i disse år. Klima, biodiversitetskriser og ikke mindst vandmiljøet, som længe har været højaktuelle emner, taler ind i en fremtid med behov for mere økologi, mener Claus Østergaard.
”Det er efterhånden helt tydeligt, at business as usual snart ikke går længere, og vores dyrkningsformer har altså nogle enorme fordele. Især når vi taler om dyrevelfærd, biodiversitet og kvælstofudvaskning. Jeg kan ikke forestille mig andet, end at efterspørgslen bliver større fremover – forudsat at købekraften kan bære det,” siger han og fortsætter:
”Økologien kommer også til at forandre sig positivt, og vi arbejder hele tiden med at gøre vores dyrkningssystemer så skånsomme og robuste som overhovedet muligt, og vi ser hele tiden nogle spændende projekter med eksempelvis regenerativ dyrkning og skovlandbrug.”
Arealerne og ambitionerne
Regeringen har en ambition om, at 21 procent af de samlede landbrugsarealer skal være økologiske i 2030 – men det går den gale vej. Den faldende efterspørgsel har nemlig forplantet sig i de dyrkede arealer, som i dalende grad har været dyrket økologisk. Den udvikling skal dog nok vende sig igen over tid, mener Claus Østergaard.
”Man kan jo ikke betale sine regninger med politiske målsætninger, og der skal en efterspørgsel til, hvis vi skal hæve mængden af økologiske arealer. Jeg er optimist på økologiens vegne, for vi har virkelig en god sag og nogle gode produkter. Jeg håber, at forbrugere såvel som politikere vil træde til med efterspørgsel og ordentlige rammer – og så skal vi og vores landmænd nok levere på udbud og arealer,” slutter han.