Hyppige marktilsyn for at tjekke mangelsymptomer

Manganmangel 2
19. maj 2023

Vi ser i disse dage manganmangel i mange vårbygmarker, når byggen har 4-5 blade. I havre ses manganmanglen lidt senere, når havre er i begynde strækning. Tidligt såede marker er nu i begyndende strækning og symptomer kan derfor ses der allerede nu. Mads Juul har den 28.04.2023 skrevet om manganmangel.

Der kan i en del marker også findes andre mangelsymptomer, som fx kalkmangel, fosformangel, kaliummangel og kobbermangel.

Kaliummangel


Forbigående kaliummangel ses ofte på sandjord og her vil kornet stå med gule bladspidser og små spidse planter. Afgrøden vil typisk rette sig når rødderne er udviklede.

I disse pletter er der taget jordprøver og her viser prøverne, at der ikke er mangel på næringsstoffer i jorden.

Retter afgrøden sig ikke efter et par uger, kan man overveje at udtage bladprøver og sende dem til laboratoriet.

Kobber er et lille men vigtigt mikronæringsstof
Ved markbesøg på kvægbrug ser jeg ofte pletter med kobbermangel og dårlig vækst.

Et eksempel på en pletanalyse, fra et kvægbrug på god lerjord med dårlig vækst og lave kobbertal i mark nr. 11-0 og 13-0. Kobbertal Cut bør ligge over 2,0

Symptomer på kobbermangel
Små Spidse planter i dårlig vækst.

Større planten med gule spidser (Gulspidssyge) Bladene bliver gullige

Især byg og havre reagerer kraftigt på mangel.

Senere ruller bladkanterne sammen på langs, bladspidser bliver dermed nærmest trådagtige.

Pletter med dårlig vækst er for alvor synlige her i forsommeren, derfor er det vigtigt med hyppige markbesøg i marken her i maj-juni måned og få taget jord- og planteprøver ved behov.

På en af dine marktilsyn kan du invitere din planteavlskonsulent med i marken som Niels-Kristian Knudsen beskrev den 4.05.2023.

Kontakt for mere info

Poul Christensen

Planterådgiver

Den bedste rådgivning bliver givet i marken. Afgrøder og efterafgrøder skal være velvalgte i forhold til dyrkningsforholdene i hver enkelt mark. Jeg er drevet af at forbedre resultaterne i økologisk landbrug, og jeg er meget optaget af, at landmanden skal producere de afgrøder, der er efterspørgsel på. Derfor er jeg ofte i kontakt med de grovvarefirmaer, der køber afgrøder af planteavlere.

Specialer:

- Frøproduktion og raps
- Gødning
- Grovfoder
- Produktionsøkonomi mark
- Rådgivning i marken

Luk (Esc)