Fællesskema 2025 - sidste chance!
Har du indsendt en støtteansøgning for 2025, kan du frem til ændringsfristen udløber på fredag d. 23. maj, rette til.

15. maj 2025
Det er vigtigt, at din markplan og de valgte afgrøder i fællesskemaet, stemmer overens med de afgrøder, som du reelt har ude i markerne.
Og hvad kan der så rettes og tilføjes i perioden frem til d. 23. maj?
ü Opskrive arealer og tilføje marker, du har haft rådighed over den 28. april.
ü Nedskrive og tage marker ud af ansøgningen.
ü Ændre placering af 4 % brak (GLM10) samt op- og nedskrive arealerne.
ü Ændre afgrødekode. Den afgrøde der skal indberettes, er den afgrøde, som reelt er på marken indenfor perioden 15. maj til 25. juli!
ü Tilføje marker til bioordningerne. Er der ikke søgt samme ordning senest 28. april, så nedsættes støtten med 1 % pr. arbejdsdag efter 28. april.
ü Nye eller ”glemte” marker med økologi- eller plejegræs tilsagn kan tilføjes.
ü Producentskifte af marker med økologi- eller plejetilsagn skal indsendes senest den 23. maj. HUSK overdragelsesdatoen/rådighedsdatoen altid skal være senest den 28. april.
ü Tilføje småbiotoper og ændre indtegning af allerede registrerede biotoper.
ü Ansøge om slagte- og kopræmie i 2025.
ü Indsende forsinket støtteansøgning. Der fradrages 1 % i støttebeløbet, for hver dag ansøgningen er forsinket i forhold til 28. april.
Hvorfor skal jeg tilrette ansøgningen?
Hvis du indberetter de rigtige afgrødekoder i markplanen, så mindsker du risikoen for at modtage en høring midt i sommerferien på baggrund af satellit-kontrollen.
Uoverensstemmelse mellem markplan, afgrøder og ansøgning kan også forsinke din udbetaling af støtte i december 2025.
Derfor er det vigtigt, at give din planterådgiver besked hurtigst muligt, så fællesskemaet kan tilrettes inden ændringsfristen udløber på fredag d. 23. maj.
Efter d. 23. maj kan der som udgangspunkt ikke ændres afgrøder i fællesskemaet i forhold til støtteordninger!
Kontakt os for at høre mere

Assistent, Planteavl
Gitte Hansen
Måske du også er interesseret i..

Planteavlsrådgivning
Få kompetent rådgivning om jord, afgrøder og afsætning.