Nye arealer til økologi i 2025??
29. november 2024
- Så skal din planterådgiver have besked inden jul!
2024 bliver om et øjeblik! Har du planer om at tage ”nyt” jord ind i din markplan til omlægning i 2025, så SKAL de arealer anmeldes i økologiskemaet inden d. 1. januar 2025, HVIS du vil søge den etårige bioordning økologisk arealstøtte i 2025.
De arealer, du ønsker økologisk arealstøtte til i 2025, skal du have råderet over i hele kalenderåret altså fra 1-1 til 31-12.
Får du nye arealer ind, der ikke har været økologiske de sidste 5 år, vil alle økologer kunne få omlægningstillæg i to år. Opnår du omlægningstillæg, skal arealet drives økologisk i 5 år, ellers kommer der tilbagebetalingskrav på tillægget.
Vælger du at udtage/braklægge nye arealer, kan der søges økologisk arealstøtte og grundbetaling, men ikke tillæg. Det er en mulighed, hvis markerne er anmeldt og påbegyndt omlagt senest den 1. jan 2025.
Fristen for indberetning gælder både, hvis du udvider en eksisterende økologisk bedrift med nye marker eller du ønsker at blive økolog og vil søge støtte i 2025.
Vær også opmærksom på at få evt. forpagtningsaftaler til at løbe i hele rådighedsperioden (et helt kalenderår), da dette er betingelsen for at opnå økologisk arealstøtte.
Kontakt for mere info
Gitte Hansen
Assistent
Som planteassistent er min opgave i firmaet, at assistere planterådgiverne med diverse administrative opgaver, som tilskudsansøgninger og myndighedskontakt, udarbejde materiale til kundemøder og hjælpe med det praktiske ved markvandringer og møder.
Jeg er opdateret på vejledninger, holder orden og struktur på ansøgninger og skemaer samt har fokus på detaljerne. Jeg trives med at modtage opgaver og afslutte dem til kundens tilfredshed. Da jeg er født og opvokset på et kvægbrug samt har mange års joberfaring fra grovvaresektoren, kender jeg landbrugserhvervet indgående.
Jeg er uddannet kontorassistent og jordbrugsteknolog og har fast arbejdssted på kontoret i Billund.