Før-høst-besøg
13. juni 2024
- Vi kalder det årets vigtigste besøg!
Og hvorfor så det? Fordi der er penge at tjene ved at registrere ukrudt, sygdomme og skadedyr i marken og lave en handlingsplan allerede nu, så du kan komme på forkant i forhold til næste års planlægning.
Det handler også om at få markens historik på plads, så du kan vælge det mest optimale sædskifte. Vi skal nøje overveje fordel og ulemper ved placering af de forskellige afgrøder i dit sædskifte.
Og vi har regnet på det! Du kan opnå en rigtig fin gevinst – helt op til kr. 45.000, hvis du får styr på kvik i vårbygmarken. Tjek den beregning og hvad du også kan opnå ved en registrering af sædskiftesygdomme på linket HER.
Med svingende priser på korn- og proteinafgrøder, mener vi derfor, at der er stor gevinst at hente ved at gøre sig umage i marken og planlægge den kommende vækstsæson grundigt.
Vi tilbyder lige nu et før-høst-besøg, hvor vi kommer ud på besøg her fra midt i juni og så helt frem til sidst i juli. Sammen kan vi give dig et godt afsæt til vækstsæson 2025.
Samtidig giver et før-høst-besøg mulighed for at planlægge og justere efterafgrøder, sædskifte og bekæmpelse af rodukrudt i 2024 ud fra afgrødernes aktuelle tilstand.
På et før-høst-besøg kommer vi rundt om;
Erfaringer fra vækstsæsonen
- Hvordan har din ukrudtsbekæmpelse virket?
- Gødningsvirkning. Har du behov for ekstra tildeling af kalium og svovl.
- Hvordan kom du i mål med etablering af vårafgrøder?
Aktuelt i marken
- Har du marker med problemukrudt og hvordan skal du bekæmpe rodukrudt senere?
- Udtagning af pletanalyser i områder med mangelsymptomer eller dårlig vækst
- Kløvergræsudlæg og efterafgrøder
Markplanlægning 2025
- Mark- og udsædsplan, tilpasning i forhold til ændringer/sen såning
- Efterafgrøder efter høst – hvornår skal du i gang med etablering.
- Strategi mod rodukrudt – vælg den optimale afgrøde til maksimal bekæmpelse.
Tag fat i din planterådgiver nu og få aftalt et besøg i løbet af den næste måneds tid. Så er du godt på vej til en bedre bundlinje og komme godt fra start med markplanlægningen til 2025.
Kontakt for mere info
Gitte Hansen
Assistent
Som planteassistent er min opgave i firmaet, at assistere planterådgiverne med diverse administrative opgaver, som tilskudsansøgninger og myndighedskontakt, udarbejde materiale til kundemøder og hjælpe med det praktiske ved markvandringer og møder.
Jeg er opdateret på vejledninger, holder orden og struktur på ansøgninger og skemaer samt har fokus på detaljerne. Jeg trives med at modtage opgaver og afslutte dem til kundens tilfredshed. Da jeg er født og opvokset på et kvægbrug samt har mange års joberfaring fra grovvaresektoren, kender jeg landbrugserhvervet indgående.
Jeg er uddannet kontorassistent og jordbrugsteknolog og har fast arbejdssted på kontoret i Billund.