Seminar om regenerative dyrkningsmetoder - få mere ud af din gødning.

19/2-26 Succes med at dyrke planter kræver sund jord.

Hestebønne med jord klistret fast til rødderne er et tydeligt tegn på at planten udskiller eksudater til jordens svampe og bakterier. Billedet er venligst udlånt af Nina R. Boesen, VKST

19. februar 2026

Økologisk Landsforening og Innovationscenter for Økologisk Landbrug havde i samarbejde inviteret Joel Williams til at holde oplæg den 6. februar i Aspargesladen på Fyn. Joel er australier, og han rejser verden rundt, fordi han er en af verdens mest erfarne rådgivere indenfor regenerativ dyrkning. Temaet for seminaret var ”regenerativ dyrkning - hvordan får du mere ud af din gødning”.

For en jord- og plantenørd som mig, var de fire timers seminar en tour de force gennem fem års studier på Landbohøjskolen - opdateret med den allernyeste viden om samspillet mellem jord, planter og mikrolivet i jorden. Jeg skal spare dig for detaljerne og nøjes med at viderebringe de pointer fra seminaret, som kan bruges i praktisk økologisk planteavl. Hvis du vil vide mere er der link til videooptagelse af seminaret og de slides, Joel præsenterede til slut i artiklen

Succes med at dyrke planter kræver sund jord.

Sund jord er et samspil mellem jordens fysiske tilstand, dens kemiske/geologiske sammensætning og mikrolivet i jorden. Joel brugte billedet af en taburet med 3 ben, og vi skal forestille os, at det er planterne, som sidder på taburetten. Hvis et af benene er i stykker, vælter taburetten, og planterne mistrives.  Sund jord er jord, hvor der er godt luftskifte, så organismerne i jorden kan ånde, hvor der er plads til vand, og hvor planters rødder kan vokse uhindret og levere føde til bakterier og svampe.

Bakterier og svampe får foder fra planter, der gror, i form af rodeksudater, og de leverer til gengæld næringsstoffer, vand og kommunikationskanaler (svampehyfer) til planterne.  

Sådan gør vi jorden så sund som mulig

At gøre jorden så sund som mulig hænger primært sammen med at give mikroorganismerne i jorden optimale livsbetingelser med godt luftskifte, vand og masser af næring i form af rodseksudater fra planter.

Planters udskillelse af rodeksudater hænger ifølge Joel nøje sammen med, hvordan de bliver gødet med kvælstof. Her er det vigtigt at vide, at planter kan optage kvælstof på flere forskellige måder. Som kemisk kvælstof i form af nitrat eller ammonium. Som organisk bundet kvælstof i form af proteiner, proteinstumper (peptider) og aminosyrer. Eller som den nyeste forskning viser, ved at ”spise” indholdet i bakterier med rødderne og spytte bakterierne ud igen. 

Planter gødes bedst med organisk bundet kvælstof

Joels pointe er, at vi skal gøde planterne med organisk forbundet kvælstof, i stedet for kemisk kvælstof. Gør vi det, slipper planterne for at bruge energi på at bygge det kemiske kvælstof ind i proteiner. De kan i stedet optage aminosyrer, proteiner og peptider direkte, og den energi, de sparer, sendes ud til mikroorganismer i jorden som rodeksudater. Det betyder, at endnu mere mikroliv får mad og kan arbejde for at skaffe planten alle de andre næringsstoffer, den har brug for.

Laboratorieforsøg fra 2024 har vist, at planter udvikler flere rodhår når de gødes med organisk kvælstof sammenlignet med kemisk kvælstof. Rodhårene er der, hvor planterne udskiller eksudater til jorden mikroorganismer, og optager næring fra dem.

I praksis viser effekten sig ved, at bladgødskning med organisk bundet kvælstof stimulerer planters vækst og evne til at modstå stress. Effekten kan opnås ved at bladgødske med mange forskellige former for biostimulanter - som melasse, huminsyre, fulvinsyre, aminosyrer, hydrolyserede proteiner, og planteekstrakter.

Hvis du har lyst til at eksperimentere, har Joel et par opskrifter på hvordan du kan lave dit eget proteinhydrolysat. Altså nedbrudt protein til bladgødskning.

Opskrift 1

Tilsæt 1 kop ris til 1 liter vand, og lad det stå i tre dage i en beholder med løst låg, indtil vandet lugter surt

Opskrift 2

- Hak en proteinråvare af vegetabilsk eller animalsk oprindelse (eller begge i blanding) i småstykker, og bland med vand i forholdet 1:1 (vægt).

- Tilsæt kulhydrat (sukker, melasse el lign) i forholdet 20 procent (vægt) af proteinråvaren.

- Tilsæt mælkesyrebakterier i forholdet syv procent af den samlede vægt

- Luk beholderen lufttæt, og sæt en vandlås i toppen, så gæringsgasserne kan slippe ud - men der ikke kommer ilt ind i beholderen.

- Lad beholderen stå i fire uger

- Fortynd i forholdet 1:100 ved brug som bladgødskning. 

Fra seminaret -slides og optagelse: https://okologi.dk/sys/seminar-med-joel-williams/?vgo_ee=lG4seWtiHj9Wz2AIAf%2FkhtnsXlUg2YACRRD4%2FkhI%3AzZdLu1t3l263uT9tCqmFL1JllCWURLzz

Artikel og video på Økonu: https://okonu.dk/mark-og-stald/stjernestoev-i-regenerativ-jord

Video på Youtube: https://www.youtube.com/watch?v=yQFx22W9atc&t=1s

Kontakt os for at høre mere

Planterådgiver, Planteavl

Thomas Vang Jørgensen