HUSK at tømme postkassen i hele uge 29!
10/7-26 Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) udsender høringsbreve fra tirsdag d. 14. juli...
Der kan lande et høringsbrev i Tast-selv indbakken og SGAV udsender brevene efter denne plan;
Tirsdag d. 14. juli: Arealanvendelseshøring 2026.
Torsdag d. 16. juli: Arealanvendelseshøring vedrørende permanent ekstensivering, høring om overtrædelse af jordbehandling og høring om overtrædelse af slåningsforbud.
Høringerne kommer efter en satellitkontrol af alle marker i Danmark, som er indberettet i fællesskemaet for 2026.
Kontrollen har tjekket landbrugsarealerne og analyseret for:
- Afgrøder; er der etableret anden afgrøde end den anmeldte i fællesskemaet.
- Korrekt opdeling af marker.
- Korrekt indtegning af markblokke; indeholder marken ikke-støtteberettigede elementer.
Til høringsbrevet er der en svarfrist på 14 dage. Det er muligt at få en udsættelse, men det kræver en skriftlig henvendelse til SGAV hurtigst muligt efter høringsbrevet er modtaget.
HVAD GØR DU?
Hvis du er ENIG i satellittens læsning af afgrøde og kontrolresultatet, så skal areal/afgrøde rettes til i fællesskemaet.
Hvis du er UENIG i kontrolresultatet, skal der indsendes billeder af afgrøden via en mobiltelefon og appen "Jordbrugsfoto”.
Vejledninger til Jordbrugsfoto-appen finder du her: https://lbst.dk/bedrift/kontrol/satellitbaseret-kontrol/jordbrugsfoto-vejledning-og-download
HUSK altid at svare på høringsbreve, så minimerer du en eventuel nedsættelse af dit tilskud og undgår forsinkelse af udbetalingen.
Rådet herfra er, selvom du holder en velfortjent ferie, at du tjekker indbakken i tast-selv i uge 29. Du logger ind her: https://selvbetjening.lbst.dk/#/homepage
Har du brug for hjælp til at tjekke din post eller udarbejde et høringssvar, kan du altid kontakte en planterådgiver hos ØkologiRådgivning Danmark. https://oerd.dk/om-os/kontakt/
Foto: AI.
Kontakt os for at høre mere
Assistent, Planteavl