HUSK at tømme postkassen i hele næste uge!

10/7-26 Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) udsender høringsbreve fra tirsdag d. 14. juli...

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) udsender høringsbreve i næste uge efter denne plan;

Tirsdag d. 14. juli: Arealanvendelseshøring 2026.

Torsdag d. 16. juli: Arealanvendelseshøring vedrørende permanent ekstensivering, høring om overtrædelse af jordbehandling og høring om overtrædelse af slåningsforbud.   

Høringerne kommer efter en satellitkontrol af alle marker i Danmark, som er indberettet i fællesskemaet.

Kontrollen har tjekket arealanvendelse i 2026 og analyseret for:

    • Afgrøder; er der etableret anden afgrøde end den anmeldte i fællesskemaet.
    • Korrekt opdeling af marker.
    • Korrekt indtegning af markblokke; indeholder marken ikke-støtteberettigede elementer.

Til høringsbrevet er der en svarfrist på 14 dage. Det er muligt at få en udsættelse, men det kræver en skriftlig henvendelse til SGAV hurtigst muligt efter høringsbrevet er modtaget.

Hvis du er enig i satellittens læsning af afgrøde og kontrolresultatet, så skal areal/afgrøde rettes til i fællesskemaet.

Hvis du er uenig i kontrolresultatet, skal der indsendes billeder af afgrøden via en mobiltelefon og appen "Jordbrugsfoto”.

Vejledninger til Jordbrugsfoto-appen finder du her:  https://lbst.dk/bedrift/kontrol/satellitbaseret-kontrol/jordbrugsfoto-vejledning-og-download

HUSK altid at svare på høringsbreve, så minimerer du en eventuel nedsættelse af dit tilskud og undgår forsinkelse af udbetalingen.

Rådet herfra er, selvom du holder en velfortjent ferie, at du tjekker indbakken i tast-selv i uge 29. Du logger ind her: https://selvbetjening.lbst.dk/#/homepage

Har du brug for hjælp til at tjekke din post eller udarbejde et høringssvar, kan du kontakt din planterådgiver ØkologiRådgivning Danmark. https://oerd.dk/om-os/kontakt/

Foto: AI.

 

Kontakt os for at høre mere

Assistent, Planteavl

Gitte Hansen