Du skal ud at tælle planter efter fremspiring af vårsæd

9/4-26 Vi har nu set det først vårsæd titte frem her lige efter påske, og det er derfor tid til at følge op på så-arbejdet.

Fremspiringen skal være ensartet og passe med den mængder kerner, der er udsået. Kig på udsædmængden og plantetallet i marken.

Det optimale plantetal i vårbyg og havre er 350 pl/m2. Det betyder, at der skal være 40-45 planter pr. meter, hvis rækkeafstanden er 12,5 cm. Plantetallet kan være lidt mindre, hvis marken er sået tidligt. I Vårhvede er det optimale plantetal 450, mens det i hestebønner er 45-50 pl/m2.

Du skal gå ud og tjekke fremspiring og bruge din registrering til at forbedre såarbejdet og tilpasse udsædsmængden til næste år.

Såning for dybt giver væsentlig dårligere, uens og mangelfuld fremspiring. Mål derfor sådybden på de fremspirede planter og vurder, om såmaskinen var indstillet korrekt.

Pløjning eller såning i for våd jord giver dårligere fremspiring ligesom såning i for dårligt såbed.

Såning af vårbyg i 6-8 cm betyder 40-60 % dårligere fremspring og et udbyttetab på mindst 15 %.

Under økologiske forhold er tabet meget større, fordi ukrudtsbekæmpelsen i en uens afgrøde er meget dårligere, og det ukrudt der overlever har meget bedre vilkår i en åben afgrøde med få planter.

Kontakt os for at høre mere

Planterådgiver, Planteavl

Helle Ansine Jensen