Varmestress

Med en vejrudsigt hvor temperaturerne ikke overstiger 20-22 grader, tænker de færreste nok i den retning.

12. juni 2025

For at undgå overraskelser kan man jo passende bruge tiden på at forberede sig på, de udfordringer der opstår, når varmen kommer.

Køer, der producerer mælk, har et højt stofskifte og derfor vil de allerede reagere, når temperaturen overstiger 22-23 grader med en relativ luftfugtighed over 70%. Varmestress vil typisk betyde:

Ø  Faldende foderoptagelse

Ø  Fald i ydelse

Ø  Fald i fedtprocent

Ø  Højere celletal        

Ø  Flere yverbetændelser

I DMS finder man under ”Analyseudskrifter” et punkt, der hedder ”Varmestress”. Det er et nyttigt værktøj, hvor man kan følge udviklingen i sin egen besætning og på sin egen lokalitet.

Man kan ligeledes se en prognose for udviklingen i nærmeste fremtid. Her kan man følge en kurve for et såkaldt ”THI-indeks”, som er beregnet af DMI og beskriver virkningen af temperatur og luftfugtighed.

Ud fra kurven ses en alarmgrænse, som kan sammenholdes med data  for celletal, fedtprocent og dagsydelse i sin egen besætning. Ovenstående problemer har man derfor mulighed for at afbøde i tide. Sørg derfor for:

ü  Rigeligt med frisk vand

ü  God ventilation i stalden

ü  Undgå for stor dyretæthed i stald og på opsamlingsplads

ü  Friskblandet foder

ü  Ekstra salt i foderet (0,4% af tørstof)

ü  Afgræsning aften, nat og tidlig morgen.

Kontakt din kvægrådgiver, hvis du mangler hjælp og inspiration til yderligere tiltag.

Kontakt os for at høre mere

Kvægrådgiver, Kvæg

Flemming Tølbøl Brask

Blogindlæg 2025