Valg af dyr til naturpleje

27. november 2025

Er det et areal i god naturmæssig stand, som skal vedligeholdes, eller er det et forsømt areal, som skal bringes tilbage til en højere naturværdi? Skal arealet helårsgræsses, eller er det godt nok med sæsonafgræsning? Er hovedformålet med afgræsningen, at vi skal have produceret oksekød af høj kvalitet, eller er formålet pleje af følsomme naturområder? Nogle gange kan det godt gå op i en højere enhed, at man kan få begge dele, men det er væsentlige overvejelser at gøre sig før valg af dyr til opgaven. For dyreholderen er det oftest ikke naturhensynet, som kommer først, men før man byder sine dyr ind på et givent areal, er det til gengæld vigtigt, at forholde sig til, hvad forvalteren af arealerne ønsker at opnå med afgræsningen. Det har betydning for, om de pågældende dyr egner sig til at løse opgaven, om de kan trives på arealet, og om dyreholders forventninger til animalsk produktion kan tilgodeses. Hvis man er indehaver af en intensiv kvægrace som Charolais, og det pågældende areal skal afgræsses hårdt for at fjerne biomasse og uønskede arter, skal man ikke forvente at få et godt resultat ud af at sætte ammekøer med kalv ved siden på arealet. Det er til gengæld muligt at bruge goldkøer til opgaven i stedet, men så accepterer man samtidigt, at der ikke kommer en væsentlig animalsk produktion ud af afgræsningen, men de blot servicerer arealet.

Generelt er det ekstensive racer som Skotsk højlandskvæg, Galloway, Dexter, Hereford og til en vis grad Angus og lignende racer, som egner sig godt til naturplejearealer, og som er i stand til at have en kødtilvækst på arealet. Det er dyr med en stor vomkapacitet i forhold til deres størrelse, som kan konsumere noget vegetation. I den anden ende af skalaen ligger racer som Charolais, Simentaler, Piemontese og Blonde d’Aqitaine, som har et stort potentiale for kødsætning med det rigtige foder, men som er mere afhængig af kvaliteten af det foder de tilbydes. Listen er ikke udtømmende, for der findes et hav af forskelligartede racer, men prøv at sammenligne din race og dens karakteristika med de nævnte.

En anden overvejelse i forhold til valg af race er bundforholdene. Kan bundforholdene klare en tung ko? Nogle steder vil Dexter, Galloway eller Skotsk Højlandskvæg være mest velegnede, fordi det er en lettere ko, som synker mindre ned. Er det et tørt overdrev, med en fin naturværdi, og behov for let afgræsning for at bevare arealet lysåbent og vegetationen varieret, kan det være velegnet med et større dyr.

Hvilke dyr er gode til at æde uønskede arter? Der findes forskellige anekdoter omkring flokke, som har været gode til at æde forskellige uønskede arter som fx bjørneklo, brændenælder og lignende, eller færdes i meget våde områder og være villige til at traske rundt i vand og æde siv. Det lader dog til mest at være baseret på enkeltdyrs erfaringer, og indlæring fra ældre dyr i flokken, og ikke racebaseret.

Kan stude og krydsningskvier trives på naturarealer? Ja, afhængig af hvor længe de skal gå der, og hvor hårdt de bliver presset. De har behov for energi og protein til at vokse af, og det får de ikke fra træer, brændenælder og hindbærkrat. De vil egne sig bedst til de mellemekstensive arealer, hvor det hovedsageligt er græs, som skal græsses af, som fx overdrevsarealer. For alle dyregrupperne gælder det, at det er vigtigt at holde øje med fødeudbuddet på arealerne, og hvornår dyrene går i gang med at æde den mindre tiltalende vegetation som brændenælder, tidsler, brombærkrat og lysesiv. Nogle gange kan fødeudbuddet snyde ved første øjekast, fordi der står totter af græs, som kvæget ikke vil æde på grund af gødning, giftige planter eller meget grove græsser. Her er det vigtigt at være opmærksomme på hvornår dyrene begynder at æde planter, som indikerer at de er meget sultne. På den måde kan man fange problemerne, før dyrene sulter så meget, at det går ud over deres huld.

Kontakt os for at høre mere