Rugen er klar til afgræsning nu!
Der er fortsat gode nyheder i afgræsningens tegn!

Rigtig mange har sået deres rug til afgræsning her i foråret to til tre uger før normalt. Samtidig har der bare været perfekte forhold til vækst de sidste fire uger, så vi er ude i at rugen rigtig mange steder er klar til afgræsning nu! Tre-fire uger før normalt. Vi kan ikke mindes herfra, at den nogen sinde har været klar til 1. maj.
Og rugen, den skal man passe! Du må ikke komme for sent på den! Hvis den bliver for lang, bliver den for grov og køerne vil så vrage den.
Køerne skal på rugen første gang, når den har 6-8 sideskud eller er 10-15 cm høj. Herefter skal køerne på marken hver 4. eller 5. dag, så der ikke kommer vragede blade i bunden. Får rugen 10-14 dages pause, er risikoen større for at den bliver angrebet af meldug eller rust, og dette forringer ædelysten gevaldigt.
Billedet er taget fra en mark på Midtfyn, men kunne lige så godt været taget ved Give, Esbjerg eller Viborg.
Kontakt os for at høre mere

Kvægrådgiver, Kvæg