Rug til afgræsning
For mange er forårssået vinterrug til afgræsning, blevet en fast del af afgræsningen. Det har i år været et nemt forår, hvor rugen er kommet godt fra start.

22. maj 2025
Du er sikkert i gang med at afgræsse rugen, selv om det i de fleste år først er nu, den har været klar. Det er jo fantastisk, at tingene kan komme så godt fra start. Analyser, fra tidligere år, viser at rugen har et meget højt proteinindhold, og en høj fordøjelighed. Har du så meget rug til afgræsning, at køerne i en periode ikke græsser andet, bør du ændre i protein på stald.
Protein i rugen har været fra 25% til over 30%. Derfor bør du erstatte noget proteinfoder med korn. Mængden afhænger af mængden, der afgræsses.
Når du afgræsser rugen, må der ikke gå for længe mellem afgræsningerne. Hvor vi, ved kløvergræs, anbefaler 10 – 14 dage mellem afgræsninger, må der ikke gå længere end 4-5 dage.
Rugen har en meget blød bladvækst, som er tættere på jorden. Bliver intervallet mellem afgræsninger for langt, vil der være en del blade, som køerne ikke æder. De går til spilde og bliver ikke til mælk i din køletank.
Kontakt os for at høre mere

Kvægrådgiver, Kvæg
Hans Lund

Eliteafgræsning
Jo mere græs, du får i dine køer, desto bedre bliver din bundlinje. Det er dog lettere sagt end gjort - og hér kommer Eliteafgræsning ind i billedet.

Kvægrådgivning
Vi hjælper dig med alt fra græs og grovfoder til dyrevelfærd og en sund balance mellem omsætning og omkostninger.