Naturplejere i Midtjylland eller Himmerland – kig med!
Pilotordningen ”tillæg til naturværdi” fortsætter i 2026.

12. august 2025
10 ansøgere indenfor projektområdet har nu mulighed for at søge tilsagn om ”tillæg til naturværdi”. Tillægget er på enten 1000 kr./ha eller 2000 kr./ha, afhængigt af, hvor ”god” natur, du kan dokumentere.
Klik her for at se, om dit areal er omfattet i projektområdet (Life IP Natureman), hvor tilsagn er muligt.
Du skal have et plejegræs-tilsagn uden grundbetaling (tilsagn 68) med satsen 2600 kr./ha. Du kan også søge om tillægget, hvis du i år ansøger om sådan et tilsagn eller allerede har et tilsagn 68.
Med tillæg til naturværdi bliver du belønnet for indsats og resultater. Du skal dokumentere naturværdien på dit græsningsareal. Naturværdien måles på forekomsten af disse tre parametre for biodiversitet:
1) Indikatorplanter (planter som er almindelige på arealer med god naturtilstand)
2) Strukturer (myretuer og knolde, mange blomster, lave urter med rosetblade)
3) Forvaltning (maks. græsningstryk og valg af græsningsdyr)
Kontakt din planterådgiver, hvis du er interesseret i at høre mere om denne ordning, og om det vil kunne være en mulighed for dig. Her kan du også få hjælp til udformning af ansøgningen.
Kontakt os for at høre mere

Planterådgiver, Planteavl
Helle Ansine Jensen
Måske du også er interesseret i..

Sommer er lig med pleje af græs – afgræsning eller slæt
Pleje af græs (PLG) er en ordning med stor betydning for de ekstensive landbrugs- og naturarealer.

Hvilke strukturer er der på dit ”pleje af græs”-areal?
Der er i disse år et pilotprojekt i gang på udvalgte bedrifter om øget naturværdi på pleje af græs-arealer.