Kan du finde blomsterne på dit ”pleje af græs”-areal?
Der er i disse år et pilotprojekt i gang på 10 bedrifter om øget naturværdi på pleje af græsarealer.

19. juni 2025
Der er i disse år et pilotprojekt i gang på 10 bedrifter om øget naturværdi på pleje af græs-arealer. Tre faktorer vurderes; plantearter, strukturer i landskabet og græssende dyr.
Netop nu her i juni er det oplagt at tage kaffekurven med til dine egne plejegræs-arealer og tjekke, om du har nogle af de indikatorarter, der fortæller dig, at din naturpleje med især græssende dyr hjælper naturen.
Du kan blandt andet kigge efter:
Tormentil - en lille plante i rosen-familie. Den har små gule blomster med 4 kronblade. Den kan vokse på både tør og mere fugtig jord. Sommerfuglen spættet bredpande lever bl.a. på tormentil.
Trævlekrone - en lyserød/lilla plante med trævlede kronblade. Botanisk hører den til i nellike-familien. Den vokser på enge og ved moser.
Skjaller – med gule og aflange læbeformede blomster med et stort oppustet bæger omkring. Den vokser på både våde og tørre steder. Skjaller snylter på græs ved at bore dens rødder ind i græssets rødder. Den kan så optage vand og næring fra græsset. Græsset svækkes og andre blomstrende arter kan fremmes.
Brug en app, for eksempel ”i-naturalist” eller besøg arter.dk til at finde navnene på planterne.
Læs mere om de 38 indikatorarter: Græsning der fremmer biodiversiteten

Kontakt os for at høre mere

Planterådgiver, Planteavl