Husdyrgødning til korn NU?

Er det bedre at gemme gødningen til sæson 2026?

8. maj 2025

Det nemme forår betød akut mangel på husdyrgødning, da alle fik sået korn tidligt. Derfor har en del planteavlsbrug gødning til gode, men hvor skal det bruges og er det bedre at gemme gødningen til sæson 2026? 
Tildeling af husdyrgødning i voksende vårsæd har effekt helt frem til 1. knæ kan mærkes på planterne. Det tildeles typisk fra kornet har 2 blade og frem til buskning. 
Udnyttelsen af kvælstoffet i gødningen falder markant i voksende afgrøder og der kan alene regnes med en udnyttelse på 40% i kvæggylle og 55% i svinegylle. Bedste effekt opnås ved lave temperaturer og lav vindhastighed, hvilket betyder tildeling i de tidlige morgentimer.
Havre kvitterer langt bedre end vårbyg og vårhvede for sen gødskning.
I de økologiske landsforsøg 2019-22 er der arbejdet med sen gødskning og her er der opnået merudbytter i havre ved tildeling af 20 kg. kvælstof i startgødning og resten ved 6-8 blade, frem for fuld tildeling før såning.
Husk at værdisætte forfrugt, efter- og mellemafgrøde inden sen gødskning, for at klarlægge kvælstofbehovet. Bælgsæd og en undersået efterafgrøde med kløver kvitterer typisk med 40 kg. plantetilgængeligt kvælstof pr. hektar, mens der kan regnes med 30 kg. fra en efterårssået og alene 10 kg. fra pligtige efterafgrøder.
Et alternativ er at bruge gyllen tidligt i sæson 2026, - så tvivlsomme afgrøder som vårhvede eller vårtriticale i oktober-november og tildele gyllen til disse afgrøder i det helt tidlige forår, merudbyttet herfor er tocifret.

Kontakt os for at høre mere

Planterådgiver, Planteavl

Erik Kristensen