Ha det lange lys på!
Der er meget aktivitet på markedet for foder lige nu. Der er ingen tvivl om, at bytteforholdet er godt.

16. oktober 2025
Der er meget aktivitet på markedet for foder lige nu. Der er ingen tvivl om, at bytteforholdet er godt mellem afsætningspriserne for kød og mælk målt op med foderpriser. Der tilbydes gode priser nu på foder, der strækker helt frem til 2027.
Kornprisen er på et lavt niveau og derfor kan det være en god grund til, at bruge den gode likviditet på at sikre sig det, der er brug for frem til minimum ny høst 2026.
Korn til foderbrug skal som regel betales senest i starten af 2026. Hvis pengene er der, så skab sikkerhed på stivelse et godt stykke ind i 2026, hvis ikke hele året. Om kornprisen falder længere frem, er svært at sige. Traditionen tro så tror jeg ikke, det sker.
For dem som må bruge soja i deres fodring, er priserne p.t. rigtig fordelagtige. Nogle har sikret sig helt frem til forår 2027 til en rigtig ”god” pris. Nogle kan nok huske himmelflugten på soja i perioden 2020 til 2021. Det prisniveau er vi aktuelt rigtig langt fra!
For dem, der skal fodre sojafrit, skal der betales lidt mere for proteinfoder. Det skyldes, at raps er den dyre råvare for tiden. Vi ser nu også gode priser på disse blandinger.
Husk, køb på lang sigt, når varen er billig og på kort sigt, når varen er dyr. Lige nu er anbefalingen at have det lange lys tændt.
Kontakt os for at høre mere

Kvægrådgiver, Kvæg