Græsningsarealer væk fra ejendommen skal fremover registres med CHR- nummer

Hidtil er afgræsningsarealer, som lå væk fra din ejendom, oprettet i Landbrugsindberetning med markbloknumre.

13. november 2025

Hidtil er afgræsningsarealer, som lå væk fra din ejendom, oprettet i Landbrugsindberetning med markbloknumre. Nu er det er ændret til, at markerne skal være oprettet med sit eget CHR-nummer

Mange dyr er kommet på stald nu, men hvis kvæg, får, geder, svin og heste stadig er på græs, kan der være arealer, som allerede nu skal oprettes og hvor det ikke kan vente til foråret.

Det gælder for afgræsningsarealer, der ikke fysisk hænger sammen med den ejendom, hvortil CHR-nummeret er knyttet. Veje, vandløb og levende hegn betragtes ikke som en fysisk adskillelse.

Oprettelsen sker ved at oplyse besætningsnummer, CVR-nummer samt kort med indtegning og markbloknumre til CHR-afdelingen hos SEGES.

Giv din rådgiver besked, hvis du har brug for at få arealer oprettet med et CHR-nummer allerede nu. Husk også arealer, hvor du har græsningsret.

Når du flytter kvæg, får, geder og svin til og fra græsningsarealerne fra din hjembesætning, er der ikke krav om registrering af flytningerne i CHR. For heste skal der registreres flytning i CHR, hvis dyrene skal være på græsarealet i mere end 30 dage.

Kontakt os for at høre mere

Planterådgiver, Planteavl

Lisbeth Knudsen

Måske du også kunne være interesseret i...