Varmedannelse i ensilage skal og kan undgås
Vi ser det igen og igen. Ensilagen tager varme i forbindelse med start udtagning af stakken

4. september 2024
Vi ser det igen og igen. Ensilagen tager varme i forbindelse med start udtagning af stakken. Ofte sker det i tørre kløvergræsensilager over 35% ts. og op efter, med en del restsukker i ensilagen. Men, det kan undgås med god udtagningsteknik.
Nu er det her ikke noget reklameindslag for et produkt, men bare en situation, hvor det har ændret fra varmedannelse, til ikke i stakken. Bedriften har ofte haft lidt problemer med varmedannelse i sommerperioden p.g.a. tør ensilage i en kombination med ret lille forbrug, sammen med afgræsning. Aktuelt i år ligger 1 slæt på 42% ts. og 132 gram sukker pr. kg ts. på bedriften. Der skete så det, som bedriften ofte har set, at stakken tog varme 1-2 uger efter begyndt fodring!
Vi har ofte haft snak om udtagningsteknik/management og i år er ingen undtagelse. Ændringen i år er til at tage og føle på. Der er købt en skæreklo til frontlæssere som vist på billedet (33.000 kr ex. moms) og den har nu virket i ca. 2 uger med det resultat, at varmedannelse er stoppet uden yderlige tiltag i stakken. Det tager lidt længere tid med udtagning fra stakken, men resultatet er ingen varme i stakken og i fuldfoderet på foderbordet nu.
Det bevidner bare hvor vigtigt det er med management i udtagningen fra ensilagestakke. Investeringen her er tjent hjem meget hurtigt, med reduceret tab i stakken og sparet tilsætning af tørsyre i fuldfoderet.
Kontakt for mere info

Kvægrådgiver, Kvæg