Kom med til aftenkongres!

Der er både dygtige rådgivere og kendte ansigter på programmet, når ØkologiRådgivning Danmark og SAGRO Planter & Miljø i samarbejde inviterer til aftenkongres

25. januar 2024

Der er både dygtige rådgivere og kendte ansigter på programmet, når ØkologiRådgivning Danmark og SAGRO Planter & Miljø i samarbejde inviterer til aftenkongres torsdag d. 1. februar i Aulum og onsdag d. 7. februar i Billund.

I økologi-sessionen vil vores planterådgivere Carsten Markussen og Thomas Vang Jørgensen sætte fokus på, hvordan jordfrugtbarhed og efterafgrøder giver robuste sædskifter og bedre tilpasning til mere ekstreme vejrforhold. Direktør Claus Østergaard fortæller derefter om aktuelt nyt vedrørende regler og tilskud i 2024.

Vi indleder aftenen med besøg af Tom Axelgaard, som vil holde et spændende indlæg om fødevareproduktion i skyggen af krig og klimaforandringer.

Derefter vil Henrik Nørskov Pedersen Stiesdal SkyClean A/S fortælle os om CO2-fangst i landbruget med pyrolyse og biokul.

Arangementet er gratis, men af hensyn til forplejning og lokalefordeling, er tilmelding nødvendigt.

Find den dag, der passer dig bedst og klik herunder for at se program og tilmelding

Aftenkongres i Aulum den 1/2 kan findes på dette link.

Aftenkongres i Billund den 7/2 kan findes på dette link.

Du kan også kontakte Linda Sølbech Kristensen på tlf. 76 60 24 61 for tilmelding

Vi glæder os til at se dig til en spændende aften!

Kontakt os for at høre mere

Assistent, Planteavl

Gitte Hansen