Fik du sået efterafgrøderne i de rette marker?

Hvis du har etableret efterafgrøder på andre marker end dem, der blev planlagt i foråret, så er det nu, du skal indberette ændringerne i GKEA

28. august 2024

Hvis du har etableret efterafgrøder på andre marker end dem, der blev planlagt i foråret, så er det nu, du skal indberette ændringerne i Gødningskvote og Efterafgrødeskemaet (GKEA). Fristen er d. 10. september og gælder alle, der er omfattet af kravet om pligtige og husdyrefterafgrøder.

Selvom du nu har samme areal med efterafgrøder som planlagt, så er det stadig altafgørende, at efterafgrøderne er anmeldt på de rette marker. På den måde tæller efterafgrøderne med i opgørelsen.

Kontakt derfor din planterådgiver, hvis du har brug for at få ændret i de indberettede efterafgrøder, eller hvis du er i tvivl, om du opfylder kravet.

Kontakt for mere info

Planterådgiver, Planteavl

Helle Ansine Jensen