Kig detaljerne igennem, og spar på likviditeten

Det er nok efterhånden ikke gået nogens næse forbi, at det bliver stramt med likviditeten på malkekvægsbedrifterne i 2024.

23. november 2023

Det er nok efterhånden ikke gået nogens næse forbi, at det bliver stramt med likviditeten på malkekvægsbedrifterne i 2024.

Mælkeprisen ligger sådan set ok i forhold til tidligere år, hvis vi ser bort fra 2022. Udfordringen er bare, at udgifterne ikke er fulgt med ned. Især renter og i visse tilfælde kontraktpriser på tilskudsfoder ligger i den høje ende.

Så herfra skal lyde en opfordring på at skrue alle de steder, hvor der kan skrues. 2024 bliver ikke året, hvor der skal opbygges et større grovfoderlager. I skal dyrke det grovfoder, der skal til for at holde status quo – og at I har nok.

Med hensyn til resten af jeres arealer bør I overveje, hvor meget I kan lade gå til tilskudsfoder. Korn, lupiner, hestebønner, ærter, raps - alt efter hvad sædskiftet tillader. Så kan I spare på det indkøbte.

Tæl efter, hvor mange kvier I har – og hold resultatet op imod jeres behov for udskiftning. Undersøg, hvad du kan gøre for de gamle køer, så de bliver længere i besætningen som gode, produktive damer - hvilket giver plads til salg af drægtige kvier. Osv. osv.

I kender selv bedst jeres bedrifter. Brug de mennesker, der er omkring jer, diskutér jeres strategier på alle bedriftens grene, tag handling – og kom godt igennem 2024.

Vi er her, når I får brug for os.

Kontakt os for at høre mere

Kvægrådgiver, Kvæg

Birgitte Kjemtrup Høyer