Hvor blev biodiversiteten af?
Biodiversitet er normalt noget vi forbinder med tilstedeværelsen af mangeartede planter, insekter, padder, pattedyr og fugle

15. november 2023
Biodiversitet er normalt noget vi forbinder med tilstedeværelsen af mangeartede planter, insekter, padder, pattedyr og fugle. Men diversiteten er langt større under jorden end over. I mørket hersker bakterier, svampe, protozoer, nematoder, mider og regnorme i et artsantal, der langt overstiger, hvad der findes på den lyse side af jordens overflade.
Fælles for biodiversiteten både over og under jorden er dog en tilbagegang.
Arterne bliver færre, hvilket gør vores jord mindre dyrkningssikker og robust.
Mikroorganismerne lever direkte eller indirekte i symbiose med landbrugsafgrødernes rødder og netop antallet af rødder og deres dybde er reduceret siden 1950érne med den `grønne revolution´. Forædling af sorter mod et højere udbytte potentiale har reduceret rodmassen. Højere kvælstoftildelinger har erstattet hvad rødder og mikroorganismer kunne. Landbrugsafgrøderne er blevet enårige og dyrkes ofte i et simpelt sædskifte, hvilket har ensrettet livet under jorden.
Men hermed har vi også opskriften på at øge diversiteten igen. Her og nu kan vi øge antallet af afgrøder i sædskiftet, dyrke flere afgrøder sammen, bruge ældre sorter og regne med en egentlig kvælstofværdi af forfrugt og efterafgrøder.
Verden ikke så sort endda, selv ikke under jorden.
Kontakt os for at høre mere

Planterådgiver, Planteavl