Husker du at sende et høringssvar?

Når økokontrollen er overstået og eventuelle yderlige bilag er fremsendt, vil der komme et høringsbrev retur, inden sagen sendes videre i systemet

10. februar 2023

Når økokontrollen er overstået og eventuelle yderlige bilag er fremsendt til kontrollanten, vil der komme et høringsbrev retur, inden sagen sendes videre i systemet. Det er her, man har muligheden for at tale sin sag. Også selvom man synes det drejer sig om bagateller, er det altid en god ide at svare på alle punkterne i brevet. Det sender et signal til styrelsen om, at du har forholdt dig til det nævnte. Og det er bedre end at lade det fare.

Vi hjælper dig gerne med at skrive et svar til høringsbrevet, hvis der er komplekse områder. Så har du også en garanti for, at alle faglige vinkler er belyst. Vi kan dog ikke give en garanti for, at du ikke vil få en indskærpelse. Det vigtigste er dog altid, at du sender et svar retur til høringsbrevet.

Kontakt os for at høre mere

Kvægrådgiver, Kvæg

Birgitte Kjemtrup Høyer