Få overblik og optimeret rigtigt
I skrivende stund er det sidste kløvergræs og majsen forhåbentlig tæt på at være høstet og lagt i stak.

20. oktober 2023
I skrivende stund er det sidste kløvergræs og majsen forhåbentlig tæt på at være høstet og lagt i stak. Skulle der være en enkelt kløvergræsmark som står endnu og du syntes den bør høstes, skal du tænke dig om en ekstra gang. Vil marken tage skade af kørsel, lad være. Marken samler bare kræfter til næste forår og giver et større udbytte.
Når nu stakkene er færdige, er det tiden til at gøre status. Mangler der lige en kvalitetsbestemmelse så få taget analyse. Få skabt overblik over hvilke dyregrupper, der skal have hvilken kvalitet og lav en plan, der sikrer mælkeydelse og tilvækst som ønsket.
Der kommer ikke noget ud af ingenting, kun lommeuld. Det samme med foder, der kommer ikke noget ud af det, inden det er sat rigtigt sammen, så sundhed og produktion går op i en højere enhed. Passer det med det tilskudsfoder der er tænkt, eller skal der tages en snak med grovvareleverandøren om et andet valg? Der kan altid skiftes imellem blandinger hos den enkelte grovvareleverandør i modsætning til, hvis der er købt råvarer. Der er man som oftest bundet.
Pas på med mineraler. Her er markedet ret uigennemskueligt og der er rigtig store prisforskelle på et hav af blandinger/muligheder. Tag din kvægrådgiver med på råd inden du handler.
Kontakt os for at høre mere

Kvægrådgiver, Kvæg