Tidsler, skræpper, engbrandbæger bør afpudses
Afspudsning i afgræsnings af flerårig ”græsmarksukrudt” er mest optimalt omkring Sankt Hans. Sørg for at marken er græsset i bund lige inden afpudsning.

9. juni 2022
Agertidsler og skræpper der bliver afhugget inden frøudvikling kan blot efterlades på marken.
Den giftige engbrandbæger, derimod må ikke efterlades indtørret på marken fordi kreaturerne ikke i samme grad vrager det afhuggede tørre plantemateriale. Det afhuggede materiale skal opsamles og fjernes fra marken.
Hvis det afhuggede materiale findeles og der ikke er mere end det kan falde ned mellem stubbene og der efterfølgende er en længere pause i afgræsningen, kan denne metode også anvendes ved mindre bestande.
Agertidsler skal afhugges engang til først i august for at reducere bestanden og skræpper for at hindre yderligere frødannelse. Også engbrandbæger kan genvækste og sætte frø på kraftigt gødede marker.
Bemærk aflugning af mindre bestande med spade, skræppejern er det mest effektive. Ønsker du et skræppejern, så se her
Agersvinemælk ses ikke som et problem i afgræsningssædskifter, formodentlig fordi den ikke vrages af kreaturer.
TIP: Er planen at udlægge en agersvinemælkinficeret mark med kløvergræs i bekæmpelsesøjemed er det bedste tidspunkt for såning af udlæg først i august efter kornhøst. Agersvinemælk vil først fremspire om foråret når kløvergræsset er veletableret. Ved forårsudlægning udkonkurrerer agersvinemælk det nyfremspirede udlæg.
Vinterhvedesorters tolerance overfor manganmangel.
SEGES har offentligt resultater fra monitering i endnu ikke høstede 2022 forsøg med manganmangel.
I 4 forsøg på marker med erfaringsmæssigt manganmangel er der i 2022 kommet den samme rangering af 13 vinterhvedesorter. Som i øvrigt stemmer med rangering fra forsøg 2020 og 2021. Sorterne Kvium, Heerup og Informer havde høj tolerance overfor manganmangel og sorterne Pondus, Rembrandt og KWS Colesseum havde lavest tolerance. Resultaterne kan være interessante for sortsvalg til 2023.
Godt gang i afgrøderne
Generelt ser vårsæden ud til at klare sig godt og med det nedbør der kommet og mere i sigte er perfekt.
Det samme kan siges om kartofler og knoldsætning er allerede begyndt. Sidste år var de knapt af jorden på nuværende tidspunkt.
Det ekstremt tørre forår har endnu gang vist af nedfældning af gylle giver den sikreste effekt. Flere vintersædsmarker lider af kvælstofmangel efter at gyllen er blevet slangeudlagt under de tørre vejrforhold, allerede i begyndelsen af marts. Der er gået meget kvælstof tabt på grund af stor fordampning og manglende omsætning af slangeudlagte gylle. Selv under mere fugtige vejrforhold er kvælstoftab ved slangeudlægning betydelig større end ved nedfældning.