Mød kvægrådgiver Flemming Brask

Flemming Brask Ved Skrivebord
31. januar 2025

Så er jeg så småt kommet i gang som ny kvægrådgiver hos Økologirådgivning Danmark. Derfor vil jeg lige præsentere mig selv.

Jeg hedder Flemming Brask, er 57 år gammel og min private base er på heden lidt vest for Karup i Midtjylland. Jeg er gift med Anna Marie og sammen har vi fem voksne børn. I fritiden har vi gennem næsten 21 år drevet Anna Maries fødehjem som er et lille økologisk landbrug med kvæg og alsidig planteavl. Vores besætning består af de historiske racer, Jysk kvæg og RDM70. Vi har 12 – 14 ammekøer samt opdræt i en nybygget stald. De gamle racer er sammen med økologien min helt store passion, og det har medført noget bestyrelsesarbejde, som er målrettet arbejdet med at bevare vores kulturarv.

Min erfaring med kvæg er lang og alsidig. Først en landmandsuddannelse som blev afsluttet med uddannelsen til kvægbrugstekniker i 1994. Siden har jeg været kvægrådgiver i Nordjylland og Midtjylland. Det er også blevet til godt 7 år som selvstændig mælkeproducent samt 18 år som kvæginseminør/reproduktionsspecialist.

Økologien er en spændende verden, og jeg glæder mig meget til at bidrage med gode praktiske løsninger, som bygger på både teori og praksis. Jeg ser frem til at præge den stærke økologiske mælkeproduktion i Danmark.

Kontakt for mere info

Flemming Tølbøl Brask

Kvægrådgiver

Jeg er uddannet kvægbrugstekniker og har mange års erfaring med teori og praksis vedrørende kvæghold. Efter endt uddannelse i 1994 arbejdede jeg først nogle år som kvægrådgiver i nordjylland. Siden har jeg både været selvstændig mælkeproducent, og de seneste 18 år arbejdet som inseminør/reproduktionsspecialist.

Jeg er inkarneret økolog, og i min fritid driver jeg sammen med min hustru et mindre landbrug. Her har vi en mindre besætning med de historiske kvægracer, RDM70 og Jysk Kvæg. Kreaturerne indgår i en helhed bestående af naturpleje, græs og kornavl. Jeg er meget optaget af at have en holistisk tilgang til den måde, vi forvalter vores erhverv på. Det er vigtigt at alle parametre spiller sammen, og går op i en højere enhed.

Luk (Esc)