Beskyt dine dyr mod Bluetongue inden start afgræsning

Mitte
17. januar 2025

Der skrives rigtig meget om Bluetongue p.t. og vi venter alle på en udmelding fra L&F, kvæg med en anbefaling på strategi og forebyggelse til afgræsningssæsonen 2025. Den forventes at komme senest i februar.

Men, der er dog nogle erfaringer fra 2024, vi kan drage nytte af. Tvivlen om vaccination eller ikke, var et tilbagevendende spørgsmål i sensommeren 2024. De erfaringer, der er med dem som vaccinerede og ikke, er "dødelighed" kliniske symptomer til forskel.

Hos dyr der er vaccineret, stoppede dødeligheden og halthed m.m. efter ca. 1½ mdr. efter påbegyndt vaccination. Hos dem, der ikke vaccinerede og fik kliniske udbrud, fortsatte dødeligheden og følgevirkninger i længere tid. Nogle fårebesætninger har haft meget høj dødelighed.

Vi ser svagt fødte kalve nogle steder og det vil nok forsætte et stykke tid. I mange tilfælde er vurderingen, at der er Bluetongue smitte i fosterstadiet der er årsagen.

Der er i december udtaget en del mælkeprøver fra mælkeleverende besætninger, som ikke har fået konstateret Bluetongue. Det viser, at 75% af dem er smittet med Bluetongue. Der er således kun få besætninger, som er fri af smitten.

Virus er i blodet i ca. 6 mdr. og derfor vil der lukkes dyr på græs, som er ”virusbanker” for de mitter, som starter tidligt.

Ud fra de erfaringer, der nu er fra Danmark i 2024 og fra Holland i 2023 og 2024 forventer vi at anbefalingen er, at der bør ske vaccination af alle dyr over 6 mdr. (kvæg) inden udbinding, for at undgå kliniske symptomer, døde dyr og sikre dyrevelfærden i besætningerne. Det gælder om at begrænse tabene med en vaccination.

Besætningen bør være færdigvaccineret med udgangen af april i år.

Tag en snak med din dyrlæge nu og læg en strategi for vaccination i din kvæg-/fårebesætning.

Kontakt for mere info

Erik Andersen

Kvægrådgiver

Jeg har arbejdet med økologirådgivning siden 1993. Mit faglige udgangspunkt er i økologisk mælke- og kødproduktion. Jeg har haft den glæde at hjælpe mange ind i økologisk produktion, hvor jeg lægger vægt på at skabe værdi, holdbare løsninger og god økonomi. Jeg brænder for at udfordre dig på dine resultater, skabe økologisk udvikling og gode rammer for økologer i Danmark.

Specialer:

- Tyre-, stude- og ammekoproduktion
- Bedriftsudvikling
- Mælkeproduktion
- Omlægning

Luk (Esc)