Vårsæd er presset over det meste af Europa

Vårsæden er mærket af et koldt og vådt forår, og vanskelige etableringsbetingelser over det meste af Europa.

25. juni 2024

Vårsæden er mærket af et koldt og vådt forår, og vanskelige etableringsbetingelser over det meste af Europa. Præcis som det har været tilfældet herhjemme. Meldingerne vedrørende vintersæd er til gengæld, at den klarer sig fornuftigt. I Tyskland ser man frem til en høst med mindre udbytte i vårsæd end normalt, men med kvaliteter som ligner normalen. Tyskland er tilbage i det sædvanlige spor med produktion af brødkorn som det primære og sekundært foderkorn/kasseret brødkorn. Høsten af bælgsæd forventes at blive under normalen. Fra Frankrig og Baltikum lyder meldingen på reduktion på op til 20% pga. manglende etablering og forventet reduceret udbytte.

Efterspørgsel efter havre, spelt og bælgsæd
Lagrene med høst 2023 bliver ryddet, så der er plads til høst 2024. Der er pt ingen meldinger om overgangslagre. Aktuelt er der mangel på spelt og havre, og lagrene med ært og hestebønne er i bund. Det billede genfinder man i priserne på de forskellige afgrøder se tabellerne.

Kilde Ami-informiert.de og pers. komm

Kontakt os for at høre mere

Planterådgiver, Planteavl

Thomas Vang Jørgensen