Marktur
På ruden rundt møder vi både mangan mangel, fosfor mangel og kali mangel. Det varme og blæsende vejr stresser planterne. Bladene har på en mark kanelbrune pletter, et anden mark røde bladskeder og på en tredje hvide bladspidser. Jordens næringsstoffer er til stede, men er ikke tilgængelige på rette tid og sted. Det handler om vand i rodzonen og dermed jordens struktur. Jordens mikroliv, der skal sørge for at levere næringsstofferne til tiden, er gået i dvale eller har søgt dybere ned hvor rodhårene, der optager næringsstofferne, er færre eller ikke til stede.
Det våde forår har tilmed betydet at den beboelige porrestørrelse for jordens mikroliv er reduceret og de 70 kg. kvælstof pr. hektar, 15 kg. fosfor og 10 kg. kalium, som den levende biomasse på denne lerblandede sandjord normalt indeholder, er sat delvist ud af spil.
Vanding er afgørende i forhold til at mindske mangelsymptomerne og vil eventuelt suppleret med en bladgødskning klare situationen.
Tørstofproduktionen pr. kg. fordampet vand fra bladmassen er sortsafhængig og værd at interessere sig for. Også roddybden er sortsafhængig. F.eks har vårbyggen Laurikka, der er udviklet i Danmark, et overfladisk rodsystem, mens RTG Planet, der er udviklet i Frankrig, har et dybere rodsystem. Og f.eks. rodvæksten i hestebønnesorten Lynx er større end i Fuego.
På længere sigt handler det om at forbygge og forbedre jordfrugtbarheden, så den levende biomasse i jorden får bedre vilkår og kan klare den stress klimaet byder.