Raps med et skadet vækstpunkt begynder nu at sætte sidegrene, der under optimale vækstforhold kan give et udbytte på 80 pct. af hvad marken ellers ville give i udbytte. Derfor bør markerne ikke pløjes om på nuværende tidspunkt.
Kålbrok i en vinterrapsmark i et falsk sædskifte med spildraps. Spildraps har de foregående år stået, som ukrudtsplanter på marken. Arealer med agerkål og agersennep kan ligeledes være medvirkende til et falsk sædskifte og dermed opformering af kålbrok.
Ved markbesøget vil vi se på angreb af rapsjordloppe og kålbrok, der kan udvikle sig meget i en svækket vinterrapsmark.
Er der meget ukrudt i marken, og uden mulighed for radrensning, kan kamille og hyrdetaske udkonkurrere rapsen og derved lave en stor opformering af en ukrudtsfrø pulje i marken.
Kvælstofkurven for optimal gødskning af vinterraps er meget flad. Derfor kan der i meget kraftige vinterraps, uden stor risiko spares 30-50 kg udnyttet N i forhold til nedenstående anbefalinger. Disse forsøg er lavet under konventionel drift, hvor der normalt ikke er kløvergræs som forfrugt. Derfor mener jeg ikke, der skal reduceres så meget i kvælstofbehovet med en god kløvergræsmark som forfrugt.
Vinterraps 60- 80 kg N/ha med forfrugten kløvergræs med høj kløverandel.
Vinterraps 120-140 kg N/ha. Med korn som forfrugt.
Engelske konventionelle forsøg viser, at en sen gødskning i midt april kan være medvirkende til, at der er tilstrækkelige nærringstoffer tilgængelig for rapsen, når skulper og frø skal udvikles.
Fosfor og Kalium.
Der tilføres 25 kg P/ha og 100 kg k/ha afhængig af jordprøverne.
Svovl.
Der tilføres 30-40 kg svovl pr. ha når det igen er muligt at køre i marken
Wigor S skal udbringes i det meget tidlige forår, da det virker langsommere end de øvrige gødninger. De andre typer udbringes i foråret, når væksten starter.
Rapsen bør ikke tilføres svovl og det sidste gylle, før det er afgjort om rapsen skal blive stående til høst