Ses vi på Øko-markdag 2024?

Økomarkdag 2022
4. juni 2024

Det er sommertid, og du inviteres til sæsonens største økologi-event, Øko-Markdag 2024. Vi mødes onsdag d. 12. juni fra kl. 9.00 til kl. 18.00 på Vestergade 112, 6051 Almind.

ØkologiRådgivning Danmark bakker naturligvis op om dette arrangement, og du finder os på Stand 25, hvor vores plante- og kvægrådgivere hele dagen står klar til at tage en snak med dig.

Vi har fokus på efterafgrøder, og vi har i år tilsået en parcel med en efterafgrødeblanding, som har en høj bælgplanteandel, yder god ukrudtskonkurrence, bryder kompakt jord, fikserer kvælstof og øger jordens humusindhold

Vores eksperter i jordfrugtbarhed, planterådgiverne Thomas Vang Jørgensen og Erik Kristensen, har gravet et hul ned i parcellen, så vi kan sammenligne rodvæksten i blandingen.

Du kan opleve planterådgiver Carsten Markussen og kvægrådgiver Birgitte Kjemtrup Høyer i det store videnstelt kl. 10.30. Her vil de fortælle om multifunktionelle efterafgrøder; mere frugtbarhed, energi til efterafgrøder og foder til kvæg.

Desuden kan du på Øko-Markdag opleve:

  • Maskindemonstrationer
  • Et stort udstillingsområde
  • Afgrødedemonstrationer
  • Oplæg med ny viden om økologi
  • Guidede rundvisninger

Og så kan du mødes til frokost med dine økologiske kollegaer i det hyggeligt spiseområde med salg af økologisk mad og drikke.

Det er gratis at være med, og du kan se hele programmet på til Øko-Markdag her; https://okomarkdag.dk/

Vi ses d. 12. juni i Almind.

Kontakt for mere info

Gitte Hansen

Assistent

Som planteassistent er min opgave i firmaet, at assistere planterådgiverne med diverse administrative opgaver, som tilskudsansøgninger og myndighedskontakt, udarbejde materiale til kundemøder og hjælpe med det praktiske ved markvandringer og møder.

Jeg er opdateret på vejledninger, holder orden og struktur på ansøgninger og skemaer samt har fokus på detaljerne. Jeg trives med at modtage opgaver og afslutte dem til kundens tilfredshed. Da jeg er født og opvokset på et kvægbrug samt har mange års joberfaring fra grovvaresektoren, kender jeg landbrugserhvervet indgående.
Jeg er uddannet kontorassistent og jordbrugsteknolog og har fast arbejdssted på kontoret i Billund.

Luk (Esc)