Mineraler og vitaminer
29. august 2024
Mineraler og vitaminer er vigtige for dyrene. Der er et utal af funktioner i kroppen, som er afhængige af den korrekte forsyning. Kreaturerne er ikke kommet på stald endnu. Men mange køer henter ikke så meget græs længere ved afgræsning, og er heller ikke så mange timer ude med solskin. Derfor er det tiden til at se på mineralblandingen, da der ofte ikke er vitaminer, eller færre vitaminer, i mineralblandinger der bruges i forbindelse med afgræsning.
Skift derfor mineralblanding nu.
Ydermere ser vi græsensilage, der har et lavt indhold af svovl. Svovl er vigtig og faktisk uundværlig i vommen. Mangler der svovl i vommen kan mikroorganismerne ikke opbygge tilstrækkeligt med aminosyrer (AAT). Det kan medføre lavere mælkeproduktion.
Derfor er opfordringen, at du skal have styr på mineralerne, for at sikre en optimal produktion. Underforsyning kan koste mælk, og overforsyning koster penge.
Vi hjælper gerne med at optimere mineralforsyningen.
Kontakt for mere info
Hans Lund
Kvægrådgiver
Mine kolleger har givet mig tilnavnet 'græsdoktoren', fordi mine specialer ligger i feltet afgræsning og græsmarksstyring. Herunder hører også at få afgræsning og malkerobotter til at spille sammen på de økologiske kvægbedrifter, så malkesystemet ikke forhindrer, at køerne henter mest muligt godt græs i marken. Jeg rådgiver også om får og andre små drøvtyggere.
Specialer:
- Mælkeproduktion
- Små drøvtyggere
- Forlænget laktation
- AMS og afgræsning
- Får